Skip to content
Annemarie-Design-det-optimale-staudebed

Lær havedesign i et haveparadis

Lær havedesign i et haveparadis

Dette er et kursus for dig, som synes, at havedesign giver bedre mening, når du rent faktisk står i en virkelig have. Vores havearkitekt, Annemarie Sørensen, har på dette kursus udskiftet klasselokale og billeder med den rigtige have. En have på 450 m2, som er smuk hele året – både oplevet udefra og set indefra. En have med fokus på optimal udnyttelse af arealet samt på planterne og deres anvendelse.

Du vil i løbet af de 2 kursusdage få en masse inspiration og viden om havedesign og planter samt blive instrueret i at tegne din egen haveplan.

Dette intensive kursus vil foregå i AnneMaries egen kolonihave, som indeholder både masser af staudebede, frugt, bær, nyttehave, drivhus og havedam.... og en mindre græsplæne. Kurset forløber over 2 gange. Første gang i forsommeren og anden gang i sensommeren. På den måde kan man virkelig få en fornemmelse af havens forunderlige forandring.

Begge dage indledes med en havevandring. Første gang ses både på den generelle opbygning af haven samt teknikken bag et staudebed, som blomstrer i hele sæsonen. Den anden gang ses på den udvikling, der er sket i haven samt em mere dybdegående gennemgang af staudebedenes opbygning.

Efter havevandringen er der enten mulighed for at tegne sin egen mere generelle haveplan, eller man kan koncentrere sig om design af et enkelt (staude) bed. Begge dele under kyndig vejledning af Annemarie. På kursets 2. dag laves enten opfølgning på den personlige haveplan fra den 1. kursus dag eller man kan gå i gang med en detailplan.

Der vil bliver serveret hjemmebag med sæsonens frugter samt kaffe/te i løbet af eftermiddagen. Det er et lille eksklusivt hold med plads til kun 5 deltagere, og der vil blive sendt opstartsinfo ud 2 uger før kursus start, så man får en god igangsætning før kurset. Kontakt Annemarie for yderlige info, hvis dette ønskes.

Sted: Skovlunde (adresse oplyses efter tilmelding).