Skip to content
Besøg Hornbæk og Hornbækhus

Hornbæk og Hornbækhus

Hornbæk og Hornbækhus

Kom med til den mondæne og charmerende badeby, Hornbæk, der indeholder meget andet end hvide sandstrande, sommerstemning og storslået natur i form af hav, skov, sø og plantage.

Vidste du f.eks. at byen tidligere dannede rammen om de første kunstnerkolonier med bl.a. P.S. Krøyer, Holger Drachmann? At der opholdt sig omkring 5000 tyske soldater i plantagen under 2. verdenskrig? Og at Stig Lommer i 1935 var direktør på sommerrevyen på Badehotellet ved havnen? 

På denne guidede tur skal vi have et indblik i Hornbæks historie og byens mange facetter frem til i dag. Vi skal opleve det tidligere fiskerleje, den tilbageblevne kirke, de historiske monumenter og badehotellerne Hotel Bretagne og Hornbækhus. Det er her vi slutter dagen af på allerbedste vis med kaffe/te og kage på Hornbækhus. Så du kan godt begynde at glæde dig til sommerturen, hvor stemningen og oplevelserne står i kø. 

Arrangementet inkluderer guidet rundvisning i Hornbæk og kaffe/te og kage på Hornbækhus. Alle kan deltage, og Hornbækbanen 940R eller bus 347 kører lige fra Helsingør til Hornbæk.

Mødested: Hornbæk Station, Hornbæk Stationsvej 6, 3100 Hornbæk