Skip to content
Tur til Furesø og Jægerhuset med FOF Nordsjælland

Jægerhuset og hemmelighederne ved Furesøen

Jægerhuset og hemmelighederne ved Furesøen

For enden af Dronninggårds Alle i Holte lige ved Furesøens bred findes et fortryllende område med et helt unikt præg, da det i 1700-tallet var Danmarks første romantiske landskabshave i engelsk stil fyldt med lysthuse, antikke figurer, vaser og store gemte monumenter. 

Vi skal på denne naturskønne guidede tur rundt på næsset gennem skov, park og ellesumpe, som gemmer på historiske monumenter og bygninger som Søjlen til ære for handel og Søfart, Venskabsmonumentet, Eremittens Farvel og Næsseslottet.

Turen krydres med fortællinger om bl.a. Dronning Sophie Amalies Dronninggård, Den Kinesiske Ø, Kaninholmen og de utallige beretninger om venskabet mellem Næsseslottets bygherre, storkøbmanden Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon. Og turen afsluttes på allerbedste vis med en stor frokostanretning med kaffe på den legendariske skovrestaurant, Jægerhuset. En oplevelse, som du ikke vil gå glip af.

Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 3,5 km. og frokostanretning med 6 retter og kaffe på Jægerhuset. Drikkevarer tilkøbes for egen regning på dagen. 

Turen er desværre ikke for dårligt gående, da terrænet er kuperet. Der er gratis parkeringsplads ved mødestedet.

Mødested: Restaurant Jægerhuset, Dronninggårds Allé 126, 2840 Holte