Skip to content
Oplev Strandvejens palæer og kulturperler med FOF Nordsjælland

Strandvejs palæer og kulturperler

Strandvejs palæer og kulturperler

Kom med på en guidet tur langs Gl. Strandvej og retur ad Kystvejen, hvor vi i roligt lørdagstempo skal opleve, hvad der gemmer sig bag de iøjefaldende og markante palæer og villaer, der ligger som en perlerække langs den tidligere Strandvej. P. Carl Petersens Kollegium, med udsigt over Øresund; Villa Knappheis med sit imponerende tårn og tehusbalkon, og Villa Rydhave, som fungerer som bolig for den amerikanske ambassadør i Danmark. 

Vi skal også forbi det tidligere fiskerleje og de hyggelige skovserhuse, og sammen kigge nærmere på tankstationen, Paddehatten af Arne Jacobsen. Og inden vi returnerer langs Kystvejen til Charlottenlund Badeanstalt og Fluepapiret, gør vi et lille stop i den ombyggede Skovshoved Havn.

Gåturen er på ca. 3 km. Alle kan være med.

Mødested: Cafe Jorden Rundt, Strandvejen 152, Charlottenlund