Skip to content
Besøg Nimb Hotel med FOF Nordsjælland

Besøg femstjernede Nimb Hotel

Besøg femstjernede Nimb Hotel

Der findes et hotel, hvor alt er som i et eventyr – Nimb Hotel. Dér, på grænsen mellem byens travle hverdag og Tivolis mange forlystelser og kulørte lamper, ligger Nimb som en strålende laterna magica

Hotellet blev opført som et maurisk palads i 1909 og er senest i 2018 blevet udvidet med pool på taget og forbundet med tilbygningen Tivoli Food Hall af det internationale arkitektteam Pei Cobb Freed & Partners.

Vi mødes ude foran Nimb, hvor vi hører om arkitekturen og det sammensatte byområde, hvorefter vi bevæger os indenfor i det eventyrlige Nimb Hotel, hvor vi får hele historien om dette smukke femstjernede hotel og hører om dagens travle gang. Er der en ledig suite på dagen, skal vi også opleve denne.

Vi slutter besøget af med en kop kaffe med sødt til.

Pris inkl.: Fortælling udenfor, besøg indenfor, en kop kaffe med sødt.

Mødested: Uden for hovedindgangen, Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V.

Foto: © Charlie, via Flickr.com