Skip to content
Oplev Søndermarken og Cisternerne med FOF Nordsjælland

Søndermarken og Cisternerne

Søndermarken og Cisternerne

Vi mødes foran Zoo og går herfra over i Søndermarken og ser nærmere på nogle af de bedste indslag i haven. Herefter besøger vi Cisternerne under jorden - et af Danmarks fineste udstillingsrum for moderne installationskunst.

Til marts indtager den sydkoreanske kunstner Kimsooja de underjordiske kamre med en helt ny udstilling.

Kimsooja har gennem mange år arbejdet installatorisk med lys over hele verden. Hun er et oplagt valg til Cisternerne, fordi hendes kunst formår at gøre os bevidste om os selv og vores omgivelser gennem enkle kunstneriske greb, der favner det arkitektoniske rum i sin helhed.
Med sin totalinstallation i Cisternerne vil Kimsooja invitere publikum ind i et illusorisk rum, hvor lys spaltes i alle regnbuens farver og forvandler det tidligere vandreservoir til et sakralt lyshav.

Værd at vide: Ifør dig godt fodtøj og varmt overtøj, der er køligt og fugtigt i Cisternerne. Besøget er ikke egnet for svagtseende og gangbesværede. 

Pris inkl. guided rundvisning samt entré til cisternerne. 

Mødested: Ved hovedindgangen til Zoo, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg. 

Slutsted: Cisternerne, Søndermarken   

Foto: © Palle Bo Nielsen / VisitCopenhagen