Skip to content
Fysik og filosofi – foredragsrække hos FOF København

Fysik og filosofi forbindes

Fysik og filosofi forbindes

– forskningens svar på filosofiens store spørgsmål

Foredragsrække på Niels Bohr Institutet med fremtrædende videnskabsfolk – for alle, der interesser sig for universets hemmeligheder, fjerne galakser, fysik og astronomi!

Netop i år fejres 100-året for Niels Bohrs modtagelse af nobelprisen i fysik samt for oprettelsen af Niels Bohr Instituttet. Kom og tag plads i auditoriet, hvor det hele begyndte, og hvor Niels Bohr udlagde sin atommodel og lagde grunden til forskningen i kvantemekanik.

Filosoferer du over tidens begyndelse, mørkt stof, stjernernes stråler og cellernes dynamik? Og interesserer du dig for universets hemmeligheder, fjerne galakser, fysik og astronomi? Til denne foredragsrække ser fremtrædende forskere på de videnskabelige fremskridt og deres forudsætninger. Videnskabens fremskridt er resultatet af en seriøs og systematisk indsats, men hvor dybt kan man nå ned i naturens godt skjulte hemmeligheder og de store spørgsmål om universet og livet?

Tilrettelagt af mag.art. og videnskabshistoriker Bent Raymond Jørgensen.

5/10 Hvordan sker forskningens erkendelsesfremskridt?

Bent Raymond Jørgensen, videnskabshistoriker, mag.art.

Virkeligheden har altid inspireret til mange store filosofiske spørgsmål. Hvordan opstod universet med dets fantastiske egenskaber og processer? Hvordan opstod der liv på jorden?

Vi tager hul på foredragsrækken med at kigge på, hvordan vi gennem forskningen kan finde frem til sigende og sikre svar på disse store, klassiske spørgsmål. Hvordan kan forskerne omforme de mange interessante og spekulative spørgsmål til inspirerende og banebrydende svar, der både bidrager til økonomiske fremskridt for samfundet og for det enkelte menneske? Og hvordan kan forskerne og samfundet sikre, at der også sker fremskridt for os i fremtiden?

12/10 Hvad ved vi om stoffets egenskaber og substans?

Troels C. Petersen, professor ved Niels Bohr Institutet

Hvad fortæller standardmodellen om stoffets natur og dets processer? Matematik kaldes naturens sprog, men kan vi også via fysikkens teorier og eksperimenter få objektive beskrivelser af naturen? Det kan være problematisk at få modeller og naturlovene til at fungere sammen. Det har man forsøgt at løse ved at inddrage begreber som mørkt stof, mørk energi og ved at afvige fra den klassiske fysiks traditionelle rum- og tidsdimensioner. Men er disse innovative indfaldsvinkler resultatet af en spekulativ matematisk formalisme? Ser vi her kimen til den dybere sandhed, som Bohr introducerede med sit komplementære sandhedsbegreb?

19/10 Begyndte vores vidunderlige verden fra intet?

Tina Ibsen, astrofysiker og videnskabsformidler

Hvordan begyndte det hele? Er alt opstået af intet? Er naturlovene opstået på et tidspunkt? I så fald – hvorfor og hvordan? Opstod tiden samtidig med universets begyndelse? Siden Tycho Brahe har man fået flere avancerede redskaber til at udforske universet, men hvad forventer man at få af ny viden inden for en overkommelig tid? Hvad fortæller Venus, Mars og exoplaneterne om mulighederne for liv derude?

26/10 Er livet skrevet ind i universets love?

Mathias Luidor Heltberg, postdoc, Niels Bohr Institutet

Med udgangspunkt i kvantemekanikkens tilgang til virkeligheden har forskere undersøgt de molekylære biofysiske processer med inspirerende resultater. Mange anser det for umuligt at forene den fysisk-kemisk virkelighed med den mentale bevidsthed og dens beslutninger, for kan det hele blot reduceres til fysiske og kemiske formler? Ligger det hele gemt i proteinernes komplekse natur? Skabes de mirakuløse livsprocesser blot af molekylære maskiner?

2/11 Hvordan skete fysikkens fremdrift i småstaten Danmark

Erland R. Andersen, formand for Danmarks Fysik og Kemilærerforening København/Sjælland

Da Tycho Brahe i 1572 opdagede sin stella nova, blev der skabt en ny måde at betragte universet på: Alt ændrer sig hele tiden! Ole Rømer påviste i 1675 lysets tøven: at lyset ikke udbreder sig momentant, men med en høj og dog målbar hastighed. H.C. Ørsted forenede i 1820 magnetismen og elektriciteten til én naturkraft – elektromagnetismen! Bohr lancerede kvantemekanikken og det komplementære sandhedsbegreb, som vendte op og ned på meget. Lanceringen af den moderne og revolutionerende teknologi har yderligere afsløret enorm viden om virkelighedens egenskaber og ophav: Men hvordan gik det til, at så meget skete her i lille Danmark? Vil det også kunne ske i fremtiden?

9/11 Hvordan omdannes vanskeligheder til vækst?

Thomas Olsen, afdelingsleder, Novozymes

Hvordan omdanner virksomheder og forskningsinstitutioner investeringerne til de innovationer, som er nødvendige forudsætninger for vækst og velfærd for os alle – og det ikke mindst i en tid med store økonomiske udfordringer? Vi ser på paradigmatiske forbilleder, de grundlæggende principper og deres perspektiver for individet og samfundet. Kan forskningsinstitutionerne og virksomhederne indrettes, så de i større grad fremmer nye metoder og giver ny indsigt?

16/11 Er bevidsthed blot biomolekylære processer?

Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup

Styres vi udelukkende af molekylære processer, eller har vi handlefrihed? Hvad er bevidsthed? Skal beslutningsprocesser og bevidsthed blot betragtes som bevægelser eller bølger i fleksible biofysiske strukturer? Er det muligt at sætte lighedstegn mellem hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor? Er det rimeligt fortsat at opretholde den klassiske skelnen mellem de to menneskesyn: mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket?

23/11 Kan menneskets mentalitet forbedres ved medicinering?

Martin Balslev Jørgensen, overlæge dr. med., Rigshospitalet

Lægevidenskaben har hidtil givet fremragende resultater, men er vi ved at nå en grænse, som ikke kan overskrides? Er bevidsthed og beslutninger et udslag af den store mængde af hjerneceller med de rigtige forbindelser? Er der forskel mellem geniets og tåbens hjerne? Er der identifikation mellem de kemisk-elektriske processer i hjernen og vores tanker? Er vores beslutninger blot fysik-kemisk-elektriske processer i hjernen? Eller har vi handlefrihed? Vil forskningen i den nære fremtid få det endelige gennembrud i forståelsen af menneskets inderste natur?

30/11 Kan troen opretholdes i videnskabens lys?

Jair Melchior, overrabbiner

Videnskab eller Gud? Er det et enten-eller? Hvordan kan man tro i en tid med mange trosudfordringer? Er troen resultatet af fantasirig ønsketænkning? Er livet meningsløst i et større perspektiv? Har Gud overladt det til mennesket at skabe en bedre og mere fuldkommen verden? Mennesket kan betragtes som noget mekanisk, men også som et underfuldt mirakel med evnen til at forudse og skabe en bedre verden. Overrabiner Jair Melchior redegør for de bibelske paradokser og forsvarer en tradition, som længe har været under angreb.