Skip to content
Træning i naturen hos FOF København

Familietons – træning i naturen – sommer

Familietons – træning i naturen – sommer

Vil du gerne kombinere familietid, motion og frisk luft? Så er dette sommerkursus i familietons løsningen for dig og dit barn. Vi tilbyder to hold i alderen 3-6 år eller 7-10 år.

Træningen foregår altid udendørs og vil typisk indebære: Opvarmning, kondition, styrke, fællesaktiviteter og stræk med en legende tilgang, altid på børnenes præmisser, men så alle får sved på panden og får rørt hele kroppen. I får mulighed for at være nærværende, grine, lege og have det sjovt alt imens I får trænet og mærker den friske luft og nyder de grønne omgivelser.

Mødested

Søndermarken, Frederiksberg. Vi mødes ved Cisternerne og går samlet til græsplænen ved parkourbanen.

Værd at vide

Vi træner ude i alt slags vejr, så kom i tøj efter vejret. Medbring vandflaske. Bedsteforældre med børn er meget velkomne. Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

NB! Tjek kalenderen for undervisningsdatoer, da vi følger skolernes ferier.

Kurser for familier hos FOF København

FAMILIEKURSER

Se alle aktuelle kurser