Skip to content
Babyrytmik, FOF København

Babymotorik/rytmik 3-7 mdr. – 2 mødegange

Kom og vær med på et hyggeligt hold, hvor din baby bliver udfordret i forskellige øvelser med fokus på at styrke barnets motorik.

Til babymotorik får du mulighed for at lære, hvordan du hjælper din baby til at få de bedste forudsætninger for den motoriske udvikling, så dit barn får sine sanser stimuleret. Undervisningen vil være en kombination af både nye ting og ting, som vi gentager fra gang til gang På den måde vil din baby opleve genkendelighed og tryghed.

Vi skal b.la.:

  • Lave små sanglege
  • Sansestimulering
  • Øvelser som styrker barnets motorik

Undervisningen er desuden tilrettelagt sådan, at der er mulighed for at give din baby mad og pusle undervejs eller trække sig, hvis din baby har brug for hvile. Efter kurset vil du selv kunne forsætte med mange af øvelserne derhjemme og understøtte din babys udvikling.

Medbring

Husk håndklæde til baby og gerne en yogamåtte eller andet underlag.

Værd at vide

Kurset foregår på børnenes præmisser i en hyggelig atmosfære. Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 28.09.2025 11:00-11:45 KBH V, Vesterbrogade Madelene Åbrandt
2 Søndag 05.10.2025 11:00-11:45 KBH V, Vesterbrogade Madelene Åbrandt
Madelene Åbrandt
Underviser

Madelene Åbrandt

Uddannelse: Jeg studerer på 6. semester af fysioterapeutuddannelsen, har en bachelor i Health Promotion og er desuden uddannet massageterapeut.

Andre faglige kvalifikationer: På fysioterapeutuddannelsen arbejder jeg med teori om kroppen, motorisk udvikling og pædagogik, som jeg aktivt inddrager i planlægningen af mine hold. Derudover har jeg deltaget i kurser om barnets motorik og om, hvordan man kan bringe fantasi ind i legen.

Undervisningserfaring: I de sidste 10 år har jeg arbejdet med børn og undervisning på mange forskellige måder. Jeg har undervist i børnemotorik for børn fra 6 måneder til 4 år – både hos FOF og i en idrætsforening. Derudover har jeg arbejdet som folkeskolelærer og som sundhedspædagog på Vintersol Rehabiliteringsklinik på Tenerife.

Andet: Bevægelsesglæde er mit ledeord! Jeg stræber efter at skabe et hold, hvor børn bevæger kroppen på en sjov og tryg måde – hvor de kan udfordre både sig selv og deres krop. Jeg tager udgangspunkt i sansemotorik og arbejder med øvelser, der aktiverer vestibulærsansen (balance), muskel-ledsansen (kropsbevidsthed) og taktilsansen (berøring). Målet er at styrke barnets motoriske udvikling, sanseintegration og støtte et roligt nervesystem.

Jeg har selv to børn, født i 2021 og 2024, som begge har inspireret mig til at fordybe mig i børnefysioterapi. Jeg er oprindeligt fra Sverige, men har boet i København siden 2016. Jeg taler dansk, svensk og engelsk.

Følg med i, hvad vi laver på mine hold, på Instagramprofilen @familiemotorik.