Er du vild med sang og bevægelse? Eller er du på udkig efter sjove aktiviteter at lave sammen med din baby? Tag din lille ny på armen eller i bæreselen, og kom til en sjov og lærerig omgang bevægelse og sang sammen med andre forældre, der forstår, hvis der lige skal gives mad, skiftes ble eller puttes en soveklar baby undervejs.
Styrk det tætte bånd til din baby med et rytmik-kursus, hvor I bevæger jer til god musik sammen. Det giver jer ikke kun masser af kvalitetstid – rytmik, sang og bevægelse stimulerer også din baby og har en positiv indflydelse på dens motoriske udvikling.
Lær hvordan du bedst understøtter din babys udvikling i et hyggeligt babymotorikhold, hvor din baby bliver udfordret i motoriske øvelser designet til at styrke og stimulere sanserne. Du kan også være med til tumlingeleg og babymotorik, hvilket er en sjov og lærerig aktivitet, hvor vi leger på børnenes præmisser, synger, danser og tumler med brug af bolde, lagner og rullebræt.
I kan også prøve kræfter med babysvømning, som kan hjælpe med at styrke din babys motorik, koordination og tidlige udvikling af muskler. Babysvømning gør din baby tryg ved vandet og lader barnet bevæge sig på en sjov og afslappende måde med forskellige stimulerende øvelser, dyk, leg og sang. Vores kurser i babysvømning tager hensyn til hver enkelt babys behov for tryghed.
Læs mere under de enkelte kurser nedenfor, og vælg det, som passer bedst til jer. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig.
Brug kursusmenuen til at finde og tilmelde dig de hold, som interesserer dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail hej@fof-kn.dk eller tlf. 4596 0100.
Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.