Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Få kontrol over dit kamera og tag gode billeder

Få kontrol over dit kamera og tag gode billeder

Er det dig eller kameraet, der tager billederne? Hvis du gerne vil have kontrol over resultatet og have styr på lukketider, blænde og dybdeskarphed, hvidbalance, komposition og objektiver – så er dette kurset for dig.

Du skal have et kamera, der kan stilles på M for 'Manuel' eksponering – dvs. væk fra P og A, og du skal selv kunne finde rundt i dit kameras menuer. Vi gennemgår alle grundbegreberne og indstillingerne og berører kunstig lys-fotografering med blitz. Kurset afsluttes med let billedebehandling.

Kurset indeholder både teori og praktiske øvelser, og en af undervisningsaftenerne bliver omdannet til en fototur 'ud i samfundet' – en lørdag eller søndag, efter aftale, for at teste fotograferingen i virkelighedens verden.

Medbring

Medbring et kamera, der kan indstilles på M (manuelt). Det kan være et spejlrefleks, spejlløst eller et avanceret kompaktkamera.

Værd at vide

Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. En af undervisningsgangene erstattes af en fælles fototur i weekenden efter aftale.

Information

  • Dato 01.09.2025-27.10.2025
  • Adresse Rådhuset Furesø Kommune
    Stiager 2
    3500 Værløse
  • Lokale A15
  • Bemærkninger Du skal have et kamera, der kan indstilles på M – for manuelt. Det er ligegyldigt om det er et kompakt-kamera, et spejlrefleks – eller et spejlløst kamera, du bruger.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.09.2025 18:00-20:30 Rådhuset Furesø Kommune Peter Hauerbach
2 Mandag 08.09.2025 18:00-20:30 Rådhuset Furesø Kommune Peter Hauerbach
3 Mandag 15.09.2025 18:00-20:30 Rådhuset Furesø Kommune Peter Hauerbach
Se alle Se færre
Underviser

Peter Hauerbach

Peter Hauerbach er fotograf, primært indenfor presse og reportage, men har også haft atelier til portræt- og modefotografering. Han har fået sin fotografiske uddannelse på Fotoskolan i Stockholm og har siden taget mange specialkurser og efteruddannelser i USA og gennem Pressefotograf Forbundet.

Peter har et lille speciale indenfor rejse- og undervandsreportager, men fotograferer til daglig for danske og udenlandske dag- og ugeblade. Da han i sin tid kom tilbage fra Sverige, underviste Peter i fotografering og mørkekammerteknik på aftenskole og ungdomsskole nogle år.

Siden fulgte mange travle år, hvor fotograferingen gik fra at være analog med film til at blive digital. Mørkekammeret blev skiftet ud med computer og billedbehandlingsprogrammer. Men så, for nogle år siden, forestod Peter nogle fotografiske workshops og genfandt fornøjelsen ved at undervise. Siden har han undervist ved FOF Nordsjælland ved siden af sit fortsatte arbejde med presse- og reportagefotografering ”ude i samfundet”.