På dette kursus kombinerer vi over to dage spændende monotypier med gelliplader og grafisk serigrafi. Vi skaber baggrunde ved hjælp af forskellige materialer som blade, papir og pap, plastnet eller image iransfer.
Til serigrafien kan du vælge mellem allerede forberedte grafiske motiver eller skabe dine egne designs, som du kan overføre til serigrafirammerne ved hjælp af skabelonteknik.
Du tager hjem med en samling smukke og personlige kunsttryk og papirer, som du kan bruge til bogbinding, collage, kort, brevpapir m.m.
Kursusprisen inkluderer akrylfarver og hvidt papir til trykning samt brug af gelliplates og serigrafiudstyr.
Deltagelse kræver ingen forudgående erfaring. Undervisningen foregår på både dansk og engelsk.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 24.05.2025 | 10:00-15:55 | KBH K, Rosenborggade | Kristina Schaper |
2 | Søndag 25.05.2025 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Kristina Schaper |
Uddannelse: Uddannet kunstner med baggrund i teatermaleri ved Landesbühne Hannover og Ohnsorg Theater Hamburg. Jeg har desuden gået på Hochschule der Bildenden Künste Hamburg i 2 år, og derefter har jeg været selvstændig med eget atelier i Hamborg.
Andre faglige kvalifikationer: Efter flere års arbejde på forskellige teatre i Nordtyskland arbejdede jeg som selvstændig fra 2000 til 2013 på mit eget atelier i Hamborg. Fra 2000 til 2017 skrev jeg flere bøger om kreative emner for tyske forlag og afholdt løbende kurser om serigrafi, akrylmaleteknikker, mixed media m.m.
Undervisningserfaring: Jeg har erfaring som underviser for voksne siden 2003.
Andet: Jeg kommer fra Tyskland og har boet sammen med min familie i København siden 2017. Jeg taler dansk, men underviser i øjeblikket både på engelsk og dansk, samtidig forbedrer jeg mit danske dag for dag. Som mixed media kunstner elsker jeg at kombinere forskellige teknikker. Mix and Match er mit motto! Jeg arbejder primært abstrakt med tekstil og papir. Jeg underviser i collage og eksperimentelt tryk med Gelliplate og serigrafi.
Se mere på https://kristinaschaper.de og på Instagram @amliebstenbunt.