Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Tag på kursus i slægtsforskning

Slægtsforskning for begyndere

Er du også begyndt at slægtsforske?

Det har aldrig været nemmere at kaste sig ud i slægtsforskning, end det er i disse år. Alle de væsentligste kilder er scannet og lagt på nettet, og er man i tvivl om noget, kan man hente hjælp i forskellige fora, f.eks. på Facebook, hvor alverdens andre slægtsforskere står parat til at hjælpe én videre.

Så hvorfor gå på kursus? På dette kursus får du en ballast af forskningsmetode og forskningssystematik, så du kan forske bedre og styre uden om de fleste begynderfejl. Du får præsenteret de væsentligste kildegrupper, og hvordan du bruger dem. Hvad du kan finde og ikke finde i de forskellige protokoller og lister. 

Desuden lærer du, hvad slægtsforskning er – og ikke er, og du lærer at genkende faldgruberne på internettet. Dem er der nemlig mange af, og det er ikke altid lige let at skelne det seriøse fra det useriøse.

Endelig får du mulighed for at forske under kyndig vejledning, så tag endelig dit eget materiale med.

Information

  • Dato 23.09.2024-05.05.2025
  • Adresse FOF Hellerup St.
    Ryvangs Alle 79 B, 1.
    2900 Hellerup
  • Lokale Salen
  • Bemærkninger Der undervises på udvalgte datoer med 2-3 ugers mellemrum. Se kalender. Bemærk også undervisning i skolernes påskeferie uge 16. Medbring bærbar computer. Materialeudgift på max. 100 kr. må påregnes.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 23.09.2024 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
2 Mandag 30.09.2024 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
3 Mandag 21.10.2024 13:00-16:10 FOF Hellerup St. Torben Albret Kristensen
Se alle Se færre
Underviser

Torben Albret Kristensen

Jeg er født i 1979 og har dyrket slægtsforskning siden 1994, både i min egen og i andres slægter. I 2007 blev jeg kandidat i Historie fra Aarhus Universitet.

Siden 2005 har jeg forsket og transkriberet tekster for andre på professionelt niveau, og siden 2012 har jeg undervist i slægtsforskning og gotisk skrift på forskellige aftenskoler.