Skip to content
Madkurser hos FOF København

Kinesiske madoplevelser – workshop

En dag med introduktion til det spændende kinesiske køkken.

Kina er et stort land, og der findes mange forskellige retter. På kurset vil underviseren give dig en kinesisk madoplevelse og introducere til sine egne favoritopskrifter fra det kinesiske køkken, som hun har laver til sin familie ved både højtider og til hverdag.

På workshoppen skal du lære at lave og smage forskellige kinesiske retter. Én af disse er en kinesisk nytårsret, dumpling. De andre er populære kinesiske hverdagsretter med bl.a. kylling og forskellige grønsager, som f.eks. bao, der endda har lagt navn til en Disney kortfilm. Vi lærer også at lave supper og sauce, og vi bruger både oksekød, kylling, rejer og specielle kinesisk svampe.

Kinesisk Mad hold - FOF København Kinesiske Dumplings - FOF København Kinesiske retter - FOF København
Billeder fra undervisningen. Foto: Lei Hou.

Til undervisningen er det vores mål, at du til den afsluttende fælles middag vil føle det som om, du spiser på en kinesisk restaurant i Kina – og at du går herfra med følelsen af selv at kunne gå på opdagelse i andre kinesiske delikatesser, så du kan fortsætte derhjemme og imponere familie og gæster.

På holdet er der plads og rum til alle – og her prioriterer vi tiden til at lave maden, samværet og mangfoldigheden.

Kinesisk mad kurser- FOF København Kinesisk mad kursus - FOF København Stegte dumplings - FOF København Billeder fra undervisningen. Foto: Lei Hou.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, hakkekniv, urtekniv og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 24.05.2025 10:00-14:30 Engelsborgskolen, Lyngby Lei Hou
Underviser

Lei Hou

Lei Hou har bl.a. arbejdet som kok på en kinesisk restaurant. Lei har altid elsket at lave mad og udvikle egne opskrifter. Hun har en stor viden og interesse for kinesiske madkultur, denne interesse og passion vil hun gerne formidle videre til kursisterne.

Andre faglige kvalifikationer: En anden stor interesse er fotografering og kunst, Lei Hou er medlem af Herlev kunstforening.

Undervisningserfaring: Undervist i kinesisk madlavning og i kinesisk sprog og engelsk.

Uddannelse: Eksportingeniør – arbejder i dag med industrimaskiner til fødevareindustrien.