Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Madkurser hos FOF København

Kombucha – lær den ældgamle teknik

Kombucha – lær den ældgamle teknik

Kombucha er blevet trendy herhjemme, men faktisk kan den fermenterede te-drik dateres tilbage til Kina for over 2000 år siden. Ikke kun smager den læskende drik godt – den er også gavnlig for vores fordøjelse. Vores tarmflora af gamle, usunde og ophobede bakterier får kamp til stregen, når kombuchaen rydder op i de gamle depoter og hjælper til at danne nye, sunde bakteriekonstellationer.

På dette kursus lærer du at fermentere kombucha helt fra bunden, så du får det fulde udbytte af den fermenterede drik.

Du lærer bl.a. 

  • Hvilke ingredienser du skal bruge (bl.a. vand, sukker, te, kaffe, bær, urter og blomster)
  • Hvordan te brygges
  • Om fermenteringsprocessen trin
  • Lidt om kombuchaens historie

Underviser Claus Kiær har mere end 25 års erfaring som barista og har haft kombucha-læremestre både i København, Berlin og det nordlige Thailand.

Medbring

Et patentglas (ikke en flaske) på 1,5-2 liter. Det er vigtigt, det er tykt glas, der kan tåle skoldning.

Værd at vide

Råvarer og materialer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser