I januar 2023 afholdt vi i FOFs Vinklub en smagning af den nyeste bordeaux-årgang 2019, som hurtigt blev overtegnet, hvilket måske ikke var så overraskende, når man kender efterspørgslen og hypen omkring netop denne årgang.
Men årgang 2019 fortjener mere end én smagning, mens vinene stadig er åbne og tilnærmelige, så foredragsholder Jesper Hedegaard har fundet et nyt spændende tema med i alt syv vine fra Pomerol, Saint-Emilion og Graves – alle fra årgang 2019, som regnes for ligeså god i disse områder, som i Medoc, der var temaet for smagningen i januar.
Kigger man på de internationale vinjournalister og -anmeldere, har de fleste enten 2019 eller 2016 helt i top, men sandheden er, at der i dag bliver lavet mange store vine i de bedste årgange. Om man foretrækker et bestemt slot i f.eks. 2015, 2016, 2018 eller 2019 handler ligeså meget om den enkeltes smagspræferencer, og der er ikke mange af de bedste slotte, der skuffer i disse årgange, men årgangsvariationen er alligevel stor, og selv om en vin måske får samme karakter i 2018 og 2019, er der store stilistiske forskelle.
Bordeaux årgang 2019 var endnu et varmt år med flere varmerekorder på enkelte dage i juni og juli, men generelt var det ikke helt ligeså bagende varmt som i 2018 og nætterne var alt andet lige lidt køligere, hvilket er så vigtigt for at kunne lave store vine i det klima, vi har i vore dage. Alkoholprocenterne var høje, men lige knap så høje som i 2018, og alt i alt vurderer Jesper Hedegaard, at årgangen har en mere klassisk bordeaux-karakter end 2018, som er lidt mere oversøisk i stilen.
Selv om 2019 måske bliver en lidt venligere årgang at drikke som ung end andre store årgange som 2016 og 2018, er der ikke tvivl om, at årgangens store vine nok skal holde i mange år – 20-40 år – hvis det er dér, man bedst kan lide dem. Men måske bliver 2019 en årgang, der smager godt både som ung, teenager, midaldrende og gammel...
Vi smager følgende syv vine – alle i årgang 2019:
Vi starter i Pessac-Léognan i Graves, der ligger få km. syd for Bordeaux by. Vinene fra Graves står på mange måder lidt i skyggen af de mere kendte distrikter i Bordeaux, men nød i 1500-tallet og fremefter stor anseelse. I dag er kvaliteten høj, men der er ikke så mange slotte i området, om end kvaliteten af dem, der er, er rigtig god (og så må man ikke glemme de gode hvide vine – Bordeaux' bedste – som vi dog gemmer til en anden gang).
Ch. Larrivet Haut-Brion (WA: 90+, Vinous: 93) har på trods af navnet ikke noget med det berømte Ch. Haut-Brion at gøre, men har de sidste ti år eller mere øget kvaliteten til et pænt højt niveau. En vin, der på suveræn vis – og til en fornuftig pris – kombinerer moderne bordeaux med klassisk "old school" tørhed og cedertræ og ikke for megen ekstraktion.
Ch. Haut-Bailly (WA: 97, Vinous 97/96) er et af de få slotte i Pessac-Léognan, som udelukkende laver rødvin. Slottet har i mange år ligget i top-5 i distriktet, men er de seneste årgange kun et mulehår efter Haut-Brion og La Mission Haut-Brion, de ubestridte konger i distriktet. Bordeaux-vin, når det er mest klassisk med cigarkasse og tobak – men også med 2019-rigdom, -sødme og -charme. En klar kandidat til at blive smagningens bedste vin.
Fra Pomerol skal vi smage to vine, der viser, at man stadig kan få value-for-money i dette dyre distrikt, hvor de bedste vine som Petrus, Le Pin og Lafleur nemt kan koste + 30.000 kr. pr. fl. Men man kan få rigtig god og klassisk Pomerol for langt mindre, hvis man kender distriktet og dets ca. 180 små slotte godt.
Ch. Lafleur-Gazin (WA: 90, Vinous: 93/90) har taget navn efter to af de bedste Pomerol-slotte. De fleste af slottets 7 ha. ligger mellem Lafleur-Petrus, Gazin og Le Gay, som alle er noget mere kendte og berømte navne i Pomerol – men også koster 100-400% mere end Lafleur-Gazin. Vinen bliver lavet af den berømte Moueix-familie, der bl.a. ejer Petrus, Trotanoy, Lafleur-Petrus og Hosanna i Pomerol, alle sammen mindre end én km. fra Lafleur-Gazin.
I Pomerols lilleput-samfund skal vi blot nogle få hundrede meter væk til et slot, der har været i Vayron-familiens eje siden 1821 – altså i mere end 200 år, hvilket er helt unikt for Pomerol. Tidligere hed slottet Bourgneuf-Vayron, men fra 2009 har det kun heddet Ch. Bourgneuf (WA: 92, Vinous: 93). 2009 var også året, hvor kvaliteten begyndte at stige yderligere, og selv om vinen næppe helt når samme niveau som naboslottet Trotanoy, får man rigtig meget Pomerol for pengene her. Samtidig er der noget sympatisk ved at opleve en familie med dybe rødder i – ja, jorden – hæve kvaliteten til at være blandt de absolut bedre pomerol-vine, så det hele ikke ender med at være ejet af rigmænd, pensions- og forsikringsselskaber.
Fra Saint-Emilion skal vi smage tre vine – én Grand Cru Classé og to 1. Grand Cru Classé = det højeste niveau. Ch. Barde-Haut (WA: 92-94, Vinous: 95) blev købt i 2000 af en kendt bordeaux-familie, der har flere andre slotte og er kendt for at lave vine med stor kraft, koncentration, fra sent høstede druer og lagret i 100% nye fade – den stil man kalder garage-vine. Og den stil praktiserede Barde-Haut – og blev berømt på – indtil ca. 2015, men stilen er lettet siden, og de nyopførte bygninger – med bl.a. solceller – skulle gøre slottet til det mest grønne i hele Bordeaux. Siden 2015 er stilen lettet lidt og pointene fra de forskellige anmeldere er gået yderligere op.
Ch. Canon-la-Gaffeliere (WA: 96, Vinous: 97/94) startede for alvor sin optur i slutningen af 1980'erne, da den unge søn Stephan i den tyske adelsfamilie von Neipperg, der havde købt stedet i 1971, fik lov at tage over. Siden har slottet årgang efter årgang leveret top-vine og blandt de bedste Grand Cru Classé-slotte, og i 2012 kom belønningen med oprykning til 1. Grand Cru Classé. Vi taler ikke om garage-vin her, men vinen er "glad" og strutter af frugt og balance uden at blive for meget "syltetøj".
Tæt på Canon-la-Gaffeliere – på skråningerne lige sydvest for Saint-Emilion by – ligger Ch. Larcis-Ducasse (WA: 95, Vinous: 96+). Også dette slot blev forfremmet til 1. Grand Cru Classé i 2012, selv om det først var i starten af 00'erne, at kvaliteten var blevet løftet. Sidste år afholdt vi her i vinklubben en vertikal smagning af slottets vine i årgangene 2018, 2017, 2016, 2015, 2009 og 2000 for at lære om betydningen af – og forskellene på – årgange og modenhed. Det var en lærerig og interessant smagning, der viste, at slottet fortjener sin plads i toppen af Saint-Emilion-hierarkiet, og derfor er det helt naturligt også at tage den med i en smagning af den nye 2019-årgang.
Karaktererne nævnt i parentes er fra hhv. Wine Adwocate (William Kelley) og Vinous (Antonio Galloni/Neal Martin).
Husk: Medbring selv bordeaux-glas.
