Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Motionsgymnastik hos FOF København og Nordsjælland

Motionsgymnastik – seniorer

Slip tankerne og kom ned i kroppen – og få en nemmere hverdag, hvor det bliver lettere at gå, stå og sidde korrekt. Vi træner alle muskler og led, så kroppen bliver stærk og smidig. Konditionen bygges langsomt op. 

Udstræknings- og afspændingsøvelser samt træning af balancen indgår som en naturlig del af undervisningen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 03.09.2025 09:30-10:40 Kastrup Idrætsanlæg Ulla Riber
2 Onsdag 10.09.2025 09:30-10:40 Kastrup Idrætsanlæg Ulla Riber
3 Onsdag 17.09.2025 09:30-10:40 Kastrup Idrætsanlæg Ulla Riber
Se alle Se færre
Underviser

Ulla Riber

Uddannelse: Jeg er uddannet biolog og forsker, ph.d., fra Københavns Universitet i 1988-1996. Jeg har i det meste af mit arbejdsliv arbejdet med infektionssygdomme hos dyr og mennesker, og jeg har en bred biologisk indsigt og viden om, hvordan kroppen bekæmper infektioner og sygdom. Jeg er bevidst om, at motion og bevægelse sammen med sund kost og sociale relationer bidrager til at skabe gode liv og medvirker til at begrænse sygdom og skader.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er engageret i frivilligt foreningsarbejde og har i mange år været leder og instruktør for børn, unge og voksne. Jeg har erfaring med at planlægge og afholde aktiviteter og arrangementer, at være igangsætter og tovholder og at skabe fællesskaber. Foreningsarbejde har givet mig stor erfaring med at arbejde sammen med forskellige aldersgrupper.

Undervisningserfaring: Jeg vil gerne være motivator og igangsætter og deltage aktivt i at skabe fællesskab om motion – under hensyntagen til den enkelte deltager. Undervisning og vejledning har været en del af mit arbejdsliv, og desuden har mit mangeårige engagement som spejderleder givet mig stor glæde ved at skabe fællesskaber omkring aktiviteter.