Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

kvinde der dyrker yoga

Yoga mindfulness og breathwork for stressramte

Stress kan ramme os alle, og ofte er det den sidste dråbe, der får bægeret til at flyde over, og som fører til en sygemelding. Hvis du oplever stress, kender du sikkert de symptomer, der gør det svært at fungere i hverdagen – søvnproblemer, hukommelsesbesvær, nedtrykthed og anspændthed er blot nogle af de udfordringer, stress kan medføre.

Stress påvirker både nervesystemet, hormonerne og fordøjelsen, hvilket kan have konsekvenser for din generelle sundhed og trivsel.

På dette hold arbejder vi med at genskabe en fysisk og mental balance gennem blide bevægelser og åndedrætsøvelser. Vi skaber nærvær i nuet og hjælper nervesystemet tilbage i balance – med små, men effektfulde skridt. Undervisningen veksler mellem rolige og mere energigivende yoga- og åndedrætsøvelser, hvor vi arbejder med kroppen i både stående, siddende og liggende stillinger (asanas).

Gennem guidet mindfulness træner vi sindet i at give slip på tankestrømmen, som ofte kredser om fortid eller fremtid. Sanseøvelserne hjælper dig med at blive bevidst om din "doing mode" – den tilstand, hvor vi konstant ordner, fikser og bevæger os fremad – så du kan skabe mere ro og balance i dit liv.

Yogaens teknikker understøtter kroppens naturlige evne til at hele sig selv og hjælper dig med at genfinde din indre ro.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.09.2025 11:30-12:45 Sundbyøster Idrætsanlæg Louise Weidinger
2 Mandag 08.09.2025 11:30-12:45 Sundbyøster Idrætsanlæg Louise Weidinger
3 Mandag 15.09.2025 11:30-12:45 Sundbyøster Idrætsanlæg Louise Weidinger
Se alle Se færre
Louise Weidinger underviser hos FOF
Underviser

Louise Weidinger

Uddannelse: Jeg er danser (contemporary ballet) og har en baggrund som ergoterapeut. Derudover har jeg uddannet mig som yoga-instruktør, breathwork-instruktør, mindfulness-instruktør og sundhedscoach.

Undervisningserfaring: Jeg elsker at inspirere til bevægelse og en sund livsstil og har gjort dette i 25 år. Jeg har undervist børn, unge og voksne.

Andet: Min tilgang til træning er helkropsorienteret. Dvs. vi som udgangspunkt laver øvelser, der inddrager flere muskelgrupper ad gangen. Din træning skal give dig energi og overskud til dine daglige gøremål, og derfor bruger vi musik, leg og øvelser, der tager højde for den enkelte deltagers fysiske formåen. Jeg har uddannet mig løbende både indenfor yoga, kost og genoptræning og har stor viden om stress, motivation og livsstil.