Skip to content
Yoga og mindfulness hos FOF København

Nytårskur med yoga, detox og mindset-træning

 Få en perfekt start på det nye år med et weekendkursus der hjælper dig med at tage afsked med det gamle år og sætte sporene for det nye.

Deltager: ”BodyMindness® er som massage ❤️ bare indefra”.

Deltager: ”Utroligt at noget så blidt kan være så effektivt ❤️”.

Deltager: ”Jeg svævede derfra ❤️og kommer helt sikker snart igen”.

Indhold: 

Vi udrenser kroppen med shots, lækker yoga, åndedrætsøvelser, selvmassage og sansevandringer med udrensende øvelser. Du får råd og anvisning på mad, du kan spise i løbet af weekenden og dagene efter, så din detox bliver en succes. Efter nytårskuren vil du føle dig klar til et nyt år, føle dig mere frisk, se sundere ud og måske lidt lettere. Du får strips med hjem, så du i fred og ro kan teste din syre/base balance, hvilket er en god indikation på din sundhed.

Din BodyMindnesslærer er Jane Abigail Rosengren.
Hun er uddannet coach og har +20 års erfaring. Jane har 3 yogalæreruddannelser og har udviklet konceptet BodyMindness®.

Deltagerforudsætninger: Ingen. Alle kan være med. Uanset køn, højde og drøjde. Vi tager hensyn til dine skavanker. Dog er der trapper op til salen.
Medbring: Din drikkeflaske. Behageligt tøj, varme sokker.

Tidligere deltagere på Janes yogaferier fortæller:

"Tak for den skønneste ferie! Jane er den bedste yogalærer, jeg har mødt gennem mine mange år som yogaudøver. Hun formår at behandle et hold individuelt med det største overskud således, at der tages hensyn til alles behov."
– Lisa Buus, 2017

"Jane er en meget højt kvalificeret yogalærer med indlevelse, nærvær og humor, så det var individuelt tilpasset, blid, frigørende og opløftende yogaundervisning. Samtidig yder hun en omsorg for gruppen og for den enkelte, som ikke kan købes for penge. Fantastisk koncept at kombinere yoga og Janes evner for at skabe trygge rammer for spændende og indsigtsfulde samtaler i gruppen."
– Lykke Nielsen, 2017

Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser