Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Fællessang for herrestemmer FOF

Fællessang for herrestemmer

Er det svært at finde tonen, når damerne sætter i med fællessangen?

Har du brug for at brede brystkassen ud og dyrke de dybe toner – eller finde din indre smørtenor og croone derudad sammen med andre med samme stemmetype? Eller er du i tvivl om, hvor din stemme egentlig klinger bedst og friest?

I »Herrernes Fællessangsklub« er mandsstemmerne i fokus. Her er der plads til alle – uanset om du har sunget hele livet eller aldrig har sunget sammen med andre før. Selv “brummere” er velkomne!

Kom og vær en del af vores syngende fællesskab, og udfold dig i selskab med andre under kyndig vejledning af professionel sanger, pædagog og musiker Maria Kontra. Vi varmer stemmen op sammen og synger sange fra bl.a. »Højskolesangbogen« og »Den Blå Sangbog« – men der kan også snige sig en revyvise, en salme eller måske endda et lille operahit ind i repertoiret.

Syng med på de sange, du allerede kender, og få udvidet dit sangrepertoire med en masse skøn musik. Der er selvfølgelig også en kaffepause undervejs – for det sociale er mindst lige så vigtigt som selve sangen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 28.08.2025 12:30-14:10 Søborg, Maglegårds Allé Maria Kontra
2 Torsdag 04.09.2025 12:30-14:10 Søborg, Maglegårds Allé Maria Kontra
3 Torsdag 11.09.2025 12:30-14:10 Søborg, Maglegårds Allé Maria Kontra
Se alle Se færre
Maria Kontra underviser hos FOF København
Underviser

Maria Kontra

Uddannelse: Uddannet klassisk sanger (mezzosopran) ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Dernæst den to-årige postgrad-uddannelse ved Operaskolen på Royal Academy of Music i London.

Andre faglige kvalifikationer: Omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland som solist bl.a. på Århus Sommeropera, Copenhagen Operafestival, Den Fynske Opera, Den Kongelige Opera i København og Opera Hedeland. Kammermusik med bl.a. ensemblerne Handel with Care, Trio Zeleste, cembalist Gunnhild Tønder og pianist Poul Rosenbaum.

Undervisningserfaring: Maria har undervist som sanglærer på Københavns MGK og ved Hærens Tamburkors, været “kordoktor” hos Kantatekoret, været korleder for Skovlykoret samt undervist i babysalmesang i Kastelskirken i København. Maria er korleder for Sensommerkoret og underviser på »Syng dig glad« for pensionister.