Skip to content
Kreativt mix

Kreativt mix - weekendkursus

Songwriting møder 'Sound-writing' i dette kursus, hvor fokus er på, hvordan udformningen af audio bidrager til skabelsen af sangen eller tracket.

Kurset udforsker konkrete teknikker til brug af kreative effekter i mixet og deres indvirkning på trackets generelle udtryk. Gennem øvelser i mix-sound-design vil deltagerne arbejde med teknikker, der anvendes i indspilnings- og produktionsfasen.

Primært vil der blive arbejdet med at udvikle en 'signatur sound' og skabe 'ear-candy', der engagerer lytteren og inspirerer til fordybelse i musikkens fortælling. Kurset omfatter både tekniske og filosofiske tilgange til mix.

Der gennemgås:

  • Placering af instrumenter og lyd-elementer
  • Trackets forløb og arrangement
  • Opdeling af produktionsfaser for at sikre, at de kreative mix-elementer placeres korrekt.

Kurset tager udgangspunkt i DAW’en Bitwig samt diverse audio plugins og analog hardware.

Værd at vide

Kurset er målrettet letøvede og øvede i musikproduktion, og deltagere bør have grundlæggende kendskab til deres DAW og de plugins og hardware, de arbejder med.

Medbring egen laptop med musikprogram installeret og gerne egne høretelefoner.

Deltagerne kan arbejde ud fra egne sange, indspilninger og produktioner, hvor inspiration og nye tilgange kan være ønsket. Alle genrer er velkomne.

Holdet består af 4 deltagere.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 21.06.2025 10:00-15:20 FOF Musikskolen Nørreport Martin Rasmussen
2 Søndag 22.06.2025 10:00-15:20 FOF Musikskolen Nørreport Martin Rasmussen
Martin John Rasmussen underviser hos FOF
Underviser

Martin Rasmussen

Faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet med musikproduktion på computer siden 1997 og har tidligere været ejer/medejer af flere musikstudier i Københavnsområdet. I dag ejer og driver jeg to musikstudier og arbejder primært som musikproducer, sangskriver og mix-tekniker.

Undervisningserfaring: Jeg har blandt andet undervist i musikproduktion og sangskrivning på Rytmisk Center, Vesterbro.