Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Planteanvendelse – kursus hos FOF København

Planteanvendelse – design et bed

Det er nu, du skal planlægge næste års have. På kurset lærer du om planteanvendelse og, hvordan du sammensætter planter til en komposition, der er smuk hele året og ikke kræver meget vedligehold.

Efteråret er det bedste tidspunkt at plante. Kurset henvender sig derfor især til dig, der gerne vil have en planteplan, inden du går på plantecenter og bruger penge på planterne. Planen skal sikre, at du kommer hjem med præcis de planter – og det antal – du har brug for.

Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og skitsering med udgangspunkt i din egen have. Du kommer også hjem med masser af viden om jord og planter, så du fremover er bedre klædt på til at vælge planter til haven.

Udgangspunktet for arbejdet på dagen er et konkret bed. Vær realistisk med, hvad du kan nå på dagen, og udvælg et passende areal, du gerne vil arbejde med.

Værd at vide

Medbring en målfast optegning af det areal, du gerne vil beplante, billeder af egen have, tegneredskaber og lignende.

Frokost medbringes selv, men der vil være kaffe/te og kage om eftermiddagen (inkluderet i prisen).

Information

  • Dato 14.09.2025-14.09.2025
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.3
  • Bemærkninger Du bedes medbringe en målfast tegning over et konkret bed, tegneredskaber samt tegnepapir, som vi kan tegne det nye bed op på. Størrelsen på tegnepapiret skal afspejle størrelsen på bedet (minimum A4-papir). Vi bruger bogen "Hvilken plante hvor" af Jane Schul. Den kan f.eks. lånes på biblioteket. Der vil desuden være nogle ekstra eksemplarer på kurset, men vil du være sikker, så medbring din egen. Frokost skal man selv sørge for, men der vil være kaffe/te og kage om eftermiddagen (inkl. i prisen).

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 14.09.2025 10:00-16:15 KBH K, Nørregade Kira Reiter
Kira Reiter underviser hos FOF København
Underviser

Kira Reiter

Jeg er uddannet landskabsarkitekt og er fascineret af planter og deres æstetik. Fortalt helt enkelt, så ønsker jeg at få planterne mere i spil i vores haver og landskaber. Du kan læse mere om mig og min virksomhed JORD – landskab og plantedesign her: jorddesign.dk