Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Fredensborg Slot og den tilhørende private have er normalt reserveret Kongehuset, men hver sommer i juli åbnes dørene for publikum. Her får du en enestående mulighed for at deltage i en guidet rundvisning på kongefamiliens yndlingsslot.
På rundvisningen får du adgang til de smukke og historiefyldte gemakker, hvor elegante møbler, fornemme malerier og kongelig atmosfære danner rammen. Turen fortsætter ud i den normalt lukkede private have og slutter i det imponerende orangeri.
Det er en enestående mulighed for at forstå, hvorfor netop dette slot er Dronning Margrethes favoritbolig. Siden Frederik den 4. indviede slottet i 1722 har det dannet rammen om utallige store familiefester og officielle statsbesøg fra en lang række statsoverhoveder. Hvem husker for eksempel ikke, da Bill Clinton landede på græsplænen i helikopter?
Mag. art. Bente Hatting Gjelten er vært på dagen og supplerer med sin store viden.
Mødested: Fredensborg Slot, 3480 Fredensborg på højre side af slottet ved slotskirken.
Foto: Thomas Rahbek, SLKE.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 09.07.2025 | 10:00-11:30 | Fredensborg Slot | Bente Hatting Gjelten |
Mag.art. i teatervidenskab fra Københavns Universitet og aut. guide.
Bente har i over 40 år undervist i FOF dels i Gentofte dels i Hørsholm i aktuelle teaterforestillinger og litteratur. Derudover har hun arrangeret talrige kulturrejser, bl.a. 21 gange til Gotland, derudover initiativtager til rigtig mange “Indenfor murene”-besøg, hvor vi med FOF-grupper besøger interessante steder og ofte får specialrundvisninger.
Rundt om i FOF-afdelinger holder Bente foredrag om aktuelle kulturbegivenheder eller berømte forfattere, senest “Er det forbandet at være dannet” (bl.a. om Emma Gad). I flere år har hun stået for “Teaterbrevkassen” og kaldes “Teatrets Emma Gad.”