Med Strandvejen og Kystvejen som omdrejningspunkt tager vi på en guidet gåtur nordpå fra den udbyggede Skovshoved Havn og retur for at opleve, hvad der gemmer sig af slotte, bygninger, monumenter og utrolige historier langs de to veje – og det er ikke så lidt.
Vi går i raskt tempo med mange stop på den ca. 3 km lange tur, og du kommer bl.a. til at se mindst ét af Arne Jacobsens unikke værker, ”Paddehatten”, samt det imponerende Hvidøre Slot med det kuppelformede spir – udefra. Vi hører om Christiansholms Batteri og det smukke Sølyst, tilsat den triste historie om monumentet Emilias Kilde. Vi hilser også på Danmarks største polarforsker, Knud Rasmussen, og løfter sløret for, hvem der i 1800-tallet boede i den imponerende villa Belvedere. Der er nok at opleve – både langs den gamle Strandvej fra 1600-tallet og Kystvejen, kaldet Vandstrandvejen fra 1930’erne – så kom med ud og oplev!
Billeder af Hvidøvre Slot samt Paddehatten.
Vi hører om Christiansholms Batteri og det smukke Sølyst tilsat den triste historie om monumentet Emilias kilde. Vi hilser på Danmarks største polarforsker, Knud Rasmussen, og løfter sløret for, hvem der i 1800-tallet boede i den imponerende villa Belvedere. Der er nok af oplevelser både langs den gamle Strandvej fra 1600-tallet og Kystvejen, kaldet Vandstrandvejen fra 1930'erne, så kom med ud og oplev!
Efter turen er der mulighed for at slutte af med is, kaffe eller en sandwich i den ombyggede tankstation eller et af de øvrige steder i Skovshoved Havn.
Vi går i et raskt tempo, og turen er omkring 3 km med mange stop undervejs, så den egner sig desværre ikke til gangbesværede eller langsomt gående.
Mødested: Skovshoved Havn (nord) ved tankstationen under uret, Kystvejen 24, Charlottenlund.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 14.06.2025 | 11:00-13:15 | Skovshoved Havn | Marianne Bentzen |
Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.
Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.
Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.
Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.