Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Kom med på en unik sanketur langs kysten, hvor du sammen med sanke-ekspert Johannes Ruggaard, stifter af Vilde Krydderier, udforsker de spiselige vilde planter, der trives i det særlige kystmiljø. Her vokser planter, som ikke findes inde i landet – skabt til at trives i miljøer, der er salte og våde en stor del af tiden. Nogle trives bedst ved stenede kyster, andre på strandenge, og nogle endda i selve sandet.
Der findes en særlig ro og forbundethed i at bevæge sig gennem naturen og samle dens vilde gaver. At sanke er ikke bare at finde mad – det er en sanselig rejse, hvor du lærer landskabet at kende med nye øjne. På kurset får du viden om de spiselige vilde planter, deres smag, egenskaber og hvordan de kan bruges i dit eget køkken. Det handler om nærvær, bæredygtighed og mad med historie og personlighed.
Du bliver introduceret til urter som salturt, strandkarse, strandmælde, strandkål og strandbede, men også buske som havtorn og rynket rose, som gemmer på intense aromaer og kulinariske muligheder. Undervejs fortæller Johannes om planternes smag, virkning og hvordan du kan bruge dem hjemme – både rå, fermenterede og tilberedt på kreative måder.
Turen er både lærerig, hyggelig og sanselig – og du vil garanteret tage hjem med nye smagsoplevelser, viden og måske lidt grønt i kurven.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen – det vigtigste er nysgerrighed og lysten til at gå på opdagelse.
En kurv, boks eller mulepose til de ting, du ønsker at høste og lidt vand til dig selv.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 12.06.2025 | 16:00-18:00 | Dragør strandeng | Johannes Ruggaard |
Uddannelse: Jeg er en selvlært, vild mad-nørd, som også har en bachelor i historie og en master i internationale studier.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet meget med mad og bæredygtighed, og jeg har også erfaring som kok.
Undervisningserfaring: Jeg afholder masser af sanketure og workshops i vild vin, vild chai latte og vilde, plantebaserede oste.