Skip to content
Sprog og kommunikation hos FOF København

Podcast for begyndere - fortællinger i lyd

Podcast for begyndere – fortællinger i lyd

Podcasten er samtidens nye yndlingsmedie – digitalt, on demand, og (for det meste) gratis. Det er også fantasiens yndlingsmedie. Lyd er fantastisk til at fortælle historier, og iført hovedtelefoner kan lytteren transporteres væk fra hverdagens gøremål og ind i et endeløst univers af lydoplevelser.

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts - fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.