Skip to content
Lær at lave selftape med FOF København

Selftape – på Copenhagen Acting School

Selftape – på Copenhagen Acting School

Selftape er blevet meget udbredt i tv- og filmbranchen de senere år. Med smartphonen som hvermandseje optager de fleste af os meget ofte små film. Det har castere, agenter og produktionsselskaber udnyttet ved at bede om "selftape" fra relevante bud på skuespillere, når de skal besætte en rolle. Det samme gælder skuespillerskoler, hvor man mange steder kan søge om optagelse med et selftape. Det sparer både tid og penge og kan nå ud til en større kreds af potentielle talenter.

Så hvis du vil lære at præsentere dig selv optimalt for en caster eller til en optagelsesprøve, er der her mulighed for undervisning. Hvad er branchens forventninger til et selftape, og hvordan laver man et, der er godt?

På dette kursus arbejder vi med en lille scene, du selv har valgt, og filmer den som selftape. Vi opdager, hvad der er godt, og hvad man skal undgå. Med simple, men effektive midler får vi det til at se professionelt ud.

Værd at vide

Forudsætning: Du skal medbringe en smartphone, der kan filme og have øvet en replik eller en lille dialog på 30-60 sekunders længde.

Underviser er Carsten Kressner, der er skuespiller og manuskriptforfatter. Han har medvirket i en række tv-serier som bl.a. »Bedrag«, »Badehotellet«, »Orkestret« og »Carmen Curlers«.

Copenhagen Acting School logo

FOF København samarbejder med Copenhagen Acting School, der siden 2001 har uddannet professionelle skuespillere til den danske og internationale teater-, film- og tv-branche. Skolen er en 3-årig skuespilleruddannelse, der bl.a. sikrer et solidt håndværksmæssigt fundament indenfor skuespil samt et netværk i den danske film-, tv- og teaterbranche. FOF København udbyder dramaworkshops, masterclasses og kurser ledet af nogle af Copenhagen Acting Schools professionelle undervisere og skuespillere. Kurserne er spændende nedslag i skuespilfagets teknikker og henvender sig til alle, uanset tidligere erfaring, der ønsker at prøve kræfter med egen krop, stemme, psyke og personlige udtryk på nye, legende og kunstneriske måder.

Skrivekurser og kommunikationshold

KOMMUNIKATION OG SKRIVEKURSER

Se alle aktuelle kurser