Portrættegning er en udfordrende disciplin – men også et spændende og lærerigt studie, som alle kan lære. På dette kursus arbejder vi efter levende model, så vi kan betragte modellen i tre dimensioner og fra flere vinkler.
Vi starter med at bygge ansigtet op med lys- og skyggeflader, tonestudier og farvestudier. Når du er blevet fortrolig med ansigtets former og karakter, er det ikke så vanskeligt at få tegningen til at ligne.
Kurset foregår i et kreativt og inspirerende miljø, hvor der er tid til fordybelse. Du får individuel vejledning og god mulighed for at udvikle og udtrykke din egen tegnestil.
Udgift til model afregnes kontant med underviseren første gang.
Medbring de materialer, du vil arbejde med: blyanter, farveblyanter, olie- og pastelkridt, akvarelfarver, kul og/eller tusch. På disse hold arbejder vi ikke med olie- og akrylmaling. Papirstørrelse: A3–A2
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 25.10.2025 | 10:00-14:25 | KBH K, Rosenborggade | Hanne Radzik |
2 | Søndag 26.10.2025 | 10:00-14:25 | KBH K, Rosenborggade | Hanne Radzik |
Uddannelse: Skolen for Brugskunst (tekstillinjen) og Kunstakademiet. Jeg er uddannet i tegning og maling, og med billedvævning som speciale.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 1992 og afholder kurser i tegning og maling, croquis og portræt.
Andet: På min væv blander jeg de forskellige farvede hørgarner således, at det færdige resultat fremstår som lette akvarelagtige billedvævninger. Motiverne er inspireret af naturen og menneskene omkring mig, hvilket jeg også arbejder med i tegning og akvarel. Jeg har arbejdet inden for de grafiske fag og som scenograf på forskellige forestillinger, og jeg har deltaget på diverse udstillinger.