Skip to content

Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.

Udendørs pilates i FOF Nordsjælland

Pilates by the sea

Kom med ud i naturen og dyrk pilates i smukke omgivelser ved Øresund og mærk den friske luft i krop og sind.

I løbet af de 60 minutter, som holdet varer, kommer vi igennem en række klassiske pilatesøvelser, som udfordrer din styrke, smidighed, stabilitet og udholdenhed.

Pilatestræningen foregår med din egen kropsvægt. Vi afslutter timen med afspænding af alle kroppens muskler. 

Værd at vide

Pilatesinstruktøren vil vejlede og guide deltagerne igennem et flow af pilatesøvelser på måtten.

Alle kan være med, om du er helt ny eller har prøvet indendørs pilates. Instruktøren tilpasser niveauet efter den enkelte på holdet, så alle kan mærke deres krop efter træning. 

Medbring

Medbring måtte, vanddunk og påklædning til udendørs træning.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 15.05.2025 10:30-11:30 Charlottenlund Søbad Lotte Welløv Borch
2 Torsdag 22.05.2025 10:30-11:30 Charlottenlund Søbad Lotte Welløv Borch
3 Torsdag 05.06.2025 10:30-11:30 Charlottenlund Søbad Lotte Welløv Borch
Se alle Se færre
Underviser

Lotte Welløv Borch

Uddannelse: Lotte er coach, ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) og uddannet lærer i mindfulness-based stress reduction (MBSR) fra Aarhus Universitet. Hun har en baggrund som master i økonomi og organisation, har læst psykologi på åben uddannelse samt pilates mat-instruktør.

Andre faglige kvalifikationer: Hun har været fast underviser hos FOF og har her fra proces- og undervisningserfaring i menneskers udvikling og potentiale samt kropsbevidsthed og bevægelse. Derudover har hun været leder og arbejdet med HR i det private erhvervsliv og som konsulent med individuelle processer, forandringer og teamudvikling.

Undervisningserfaring: Lotte afholder løbende kurser i mindfulness og MBSR for private, virksomheder og teams, og hun arbejder også med individuelle processer via coaching.

Andet: Lotte har gennem de seneste år dagligt dyrket yoga, meditation og mindfulness. Derudover vinterbader hun og nyder havet, luften og naturen for at få ro, fordybelse og indre balance. Lotte er medlem af Mindfulnessforeningen og ICF.