Skriv dine egne sange – det er lettere, end du måske tror!
Sangene kan tage begyndelse i enkle akkorder og rytmer på guitaren eller klaveret, en melodistump eller en bid af en tekst. Gennem kreative og praktiske øvelser med pen, stemme og instrument giver vi ideerne frit spil – sammen og alene. Vi gør det helt uden at bedømme idéerne som gode eller dårlige, så de trygt kan udvikle sig til en sang.
Du behøves ikke at have skrevet sange før for at være med. Kan du spille nogle få basis-akkorder på guitar eller klaver, og er du frisk på at lege med stemmen, så er du klar!
Har du en iPad, tablet eller laptop med musikapps eller programmer på, er de også gode instrumenter til sangskrivning. Du vil lære nye kompositoriske og tekstlige greb, og det tilstræbes at hver deltager udfordres i forhold til ønsker og erfaring.
Notesbog, skriveredskaber og telefon, optager eller/og tablet/laptop samt akustisk guitar, hvis du spiller guitar.
Der er til 2-3 deltagere pr. hold.
Danmarks største øvelokaleforening EKHO EKHO og FOF København og Nordsjælland præsenterer en række kurser for alle interesserede musikere og musikinteresserede. Alle kurser forgår hos EKHO EKHO på Refshaleøen. Se dem her.