Skip to content
Lær at spille theremin – FOF København

EKHO EKHO SESSIONS: Theremin-workshop

EKHO EKHO SESSIONS: Theremin-workshop

Mangler du en kreativ indsprøjtning til din musikproduktion, hvad enten det er øre-guf i din sound eller komponering af melodi? Nu kan du tage din laptop med og få det vildeste kreative benspænd med thereminen i din produktion.

For over 100 år siden bygger Lev S. Termen en af verdens første elektroniske instrumenter: thereminen. Den har to antenner, og du spiller på den uden at røre den. Thereminen lyder henad et rumskib fra en gammel sci-fi-film. Men i dag kan den så meget andet også, og nu kan du lære at spille på den.

Workshoppen henvender sig til totalt nybegyndere på theremin. Vi lærer det hele fra bunden – hvordan den virker, og hvordan man intonerer. Vi prøver kræfter med håndsætninger og simple melodier. Herefter kommer vi til at prøve det af i praksis, når vi skal spille sammen i nogle simple grooves. Hvis tiden er til det, forsøger vi at komponere lidt sammen, så vi får snuset til den moderne theremins mange forskellige lyde og effekter. Det kommer helt sikkert til at blive sjovt og syre lidt ud.

Du skal medbringe nogle gode høretelefoner med minijack output, og så stiller vi thereminerne til rådighed. Thereminen har også usb-udgang og ”CV out”, så man kan også bruge den med f.eks. modular-synth rack, som du også er velkommen til at tage med.

Max. 4 deltagere.

EKHO EKHO SESSIONS

Danmarks største øvelokaleforening EKHO EKHO og FOF København præsenterer en række kurser for alle interesserede musikere og musikinteresserede. Alle kurser forgår hos EKHO EKHO på Refshaleøen. Se dem her.

Musikundervisning i København

MUSIK OG SANG

Se alle aktuelle kurser