Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Kurser i klaver hos FOF København

Klaver

Udvikl din musikalitet med klaverundervisning! Rytme, bas, melodi, akkorder, klangflader – klaveret kan have mange forskellige roller i musikken – og ofte på samme tid. Uanset om du komponerer, improviserer eller akkompagnerer, skal du konstant være omstillingsparat for at kunne veksle mellem de forskellige roller og stadig lyde overbevisende.

Med undervisning i klaver bygger du et fundament for at udvikle dine musikalske kompetencer og forståelse for musikkens grundlæggende væsen. Ved at give liv og lyd til klaverets 88 tangenter får du indsigt i både rytmisk og klassisk musik.

Hvordan foregår undervisningen?

Klaverundervisningen fokuserer på at løfte dit spil til et konsistent niveau. Vi skal bl.a. arbejde med brugen af udvidede akkorder, relationer mellem skalaer samt værktøjer til improvisation, og du får konkrete teknikker til at udvikle din koordination og rytmeforståelse.

Med udgangspunkt i netop dit niveau lærer du at spille små klassiske eller rytmiske stykker helt fra bunden. Som øvet kan du komme videre med mere komplicerede værker og teknikker. Kurset vil give dig redskaberne til at skabe dine egne musikalske udtryk og finde din unikke stil.

Værd at vide

Holdene er med 2-3 deltagere, hvilket giver mulighed for personlig vejledning og udvikling.

Kontakt evt. underviseren, før du tilmelder dig vores klaverundervisning, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 25.08.2025 12:00-12:45 KBH V, Humletorvet Flemming Prehn Jensen
2 Mandag 01.09.2025 12:00-12:45 KBH V, Humletorvet Flemming Prehn Jensen
3 Mandag 08.09.2025 12:00-12:45 KBH V, Humletorvet Flemming Prehn Jensen
Se alle Se færre
Flemming Prehn Jensen klaverundervisning
Underviser

Flemming Prehn Jensen

Flemming Prehn Jensen er uddannet i musikvidenskab fra Københavns Universitet og har fungeret som klaverlærer hos FOF i Gentofte og Brøndby i over 20 år.

Han er desuden dirigent for Godthaabskoret, som synger på Frederiksberg, hvor han bor. Ydermere arbejder Flemming som kirkesanger i Østervangskirken i Glostrup.

Flemming komponerer musik både til kor og klaver. Hvis man vil høre noget af det han har skrevet, så klik ind på www.peterprehn.mono.net og vælg "Komposition", så dukker der nogle lytteeksempler frem.