Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lær russisk hos FOF København

Russisk – niveau A2+

Har du allerede en smule kendskab til russisk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i russisk for A2? Dette kursus er en god forberedelse til dine oplevelser i Rusland, hvor du ønsker at begå dig på simpelt russisk.

Hvordan foregår undervisningen?

Vi fokuserer på at tale, læse og skrive med det russiske alfabet, men der bliver også tid til at høre om Ruslands kultur, om sæder og skikke og om hverdagen i landet. Kurserne er derfor også velegnede for erhvervsfolk. På dette kursus øver vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau.

Vi bruger »Møde i Petersborg« og er på holdet nået til det 10. kapitel. Vi supplerer bogens tekster med niveaumæssigt tilsvarende læsning af russiske blader og aviser. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv eller stille simple spørgsmål, der gør at du nemmere kan komme ind under huden på Ruslands befolkning.

Hvem er målgruppen?

Russisk niveau A2+ er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du kender til alfabetet og forstår enkle skilte. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.09.2025 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
2 Tirsdag 16.09.2025 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
3 Tirsdag 23.09.2025 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Lilit Garibian
Se alle Se færre
Underviser

Lilit Garibian

Uddannelse: Jeg er universitetsuddannet underviser, cand.mag. i russisk sprog og litteraturvidenskab fra Jerevan Statsuniversitet (Statsuniversitet i det tidligere USSR).

Andre faglige kvalifikationer: Udover erfaring som russiskunderviser har jeg også mange års erfaring som russisk tolk og oversætter. Desuden har jeg erfaring som kontormedhjælper og projektmedarbejder, men det, jeg brænder for, er at undervise unge og voksne i russisk sprog og litteratur.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i russisk i København siden 2002 på de private sprogskoler og aftenskoler. Jeg har erfaring i at undervise både grupper og enkeltpersoner, og jeg kan undervise i russisk på alle niveauer.

Andet: Jeg har boet i Danmark siden 1993. Mit kendskab til Rusland og SNG-lande (tidlige Sovjetunionen) stammer fra min barndom og ungdom i USSR, så jeg kender mentaliteten indefra. Jeg tilbyder sprogundervisning i russisk med kendskab til traditioner, kultur og historie.