Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Lær spansk hos FOF København

Spansk – begyndere

Elsker du Spanien og Sydamerika, og drømmer du om at lære spansk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Spanien og andre spansktalende lande.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i spansk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale, introducere dig selv. Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant.

Du bliver introduceret til den helt grundlæggende grammatik, men uden at terpe. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Derfor lægges der især vægt på at optræne god udtale, forståelse for sprogets opbygning og sikkerhed i at anvende et lille, elementært ordforråd, fx til rejsebrug i Spanien eller Latinamerika.

Undervejs vil du også få et indblik i den spanske og latinamerikanske kultur og hverdagen i landet.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 18.02.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Rosa Ana de La Viuda
2 Tirsdag 25.02.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Rosa Ana de La Viuda
3 Tirsdag 04.03.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Rosa Ana de La Viuda
Se alle Se færre
Underviser

Rosa Ana de La Viuda

Uddannelse: Jeg studerer lige nu på kandidatuddannelsen i spansk sprog og kultur, og jeg har en bachelor i engelsk.

Andre faglige kvalifikationer: Sproget har altid haft en særlig betydning for mig; først fra en æstetisk-, så fra en kommunikativ- og nu fra en kreativ vinkel. Jeg har taget kurser i at skrive digte, kreativ skrivning (noveller), teater og kritisk diskursanalyse samt visuel kunst og musik. 

Undervisningserfaring: Jeg gjorde mig min første erfaring med undervisning i Madrid som underviser i engelsk og så i Paris som underviser i spansk. I København har jeg arbejdet som underviser i spansk siden 2015. Mine timer består ofte af en første del, hvor vi arbejder med grammatik og oversættelse og en anden del, hvor vi bruger grammatikken mundtligt; to og to eller i plenum hjælper vi hinanden med improvisationsøvelser. Jeg elsker stemningen af fællesskab på holdene, når vi leger sproget ind og griner sammen. Det er sjovt at se, hvordan eleverne nyder udfordringerne og vokser sprogligt. Ved sæsonens afslutning sørger vi for at fejre de ting, vi sammen har opnået.