Skip to content
Gå til franskundervisning i FOF

Fransk A1 - for begyndere

Paris, Alsace, Côte d’Azur. Frankrig er et smukt land fra nord til syd, og sproget gør det bestemt ikke værre. Uanset hvad dine præferencer eller dit formål er, så bliver rejsen en smule mere autentisk, når du kan begå dig på de lokales modersmål. Har du ingen forudsætninger eller er det meget, meget lang tid siden du har været i gang med det franske sprog, så start trygt her.

Du lærer at begå dig i basale hverdagssituationer, hvor det franske kan være nyttigt. I supermarkedet, på torvet, på restaurant med mere. Vi har stor fokus på det talte sprog og at øve udtale. Men vi skal også omkring grammatikken, og opbygningen af det franske sprog.

Du vil måske også i løbet af kurset blive introduceret til de forskellige franske regioner med deres særlige egnsretter, vin, seværdigheder og levemåder.

Lærebøger vil fremgå af det enkelte hold. Underviser kan også have eget materiale. Der skal påregnes udgifter til dette. 

Deltagerantallet varierer, men ligger typisk mellem 7 og 14 deltagere.

Information

  • Dato 05.02.2024-03.06.2024
  • Adresse Frederiksværk Bibliotek
    Torvet 41
    3300 Frederiksværk
  • Lokale Kulturkælderen
  • Bemærkninger Parlez vous français? Ønsker du at lære verdens smukkeste sprog? Måske har du aldrig lært fransk, eller måske har du glemt det fransk du engang lærte. På dette kursus begynder vi helt forfra. Vi arbejder med et begyndersystem, der tager udgangspunkt i hverdagssituationer. Hvordan bestiller man mad på en restaurant? Hvad siger man, når man går på café? På kurset vil du få indblik i den fransksprogede verden: kulturelle forhold, mentalitet og omgangsformer.Vi arbejder med udtale, intonation, ordforråd og den basale grammatik, så du lærer at begå dig i forskellige situationer.Fransk musik vil også indgå i undervisningen. Kom og lær fransk på en let og sjov måde!

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.02.2024 19:00-20:40 Frederiksværk Bibliotek Karina Nysteen
2 Mandag 19.02.2024 19:00-20:40 Frederiksværk Bibliotek Karina Nysteen
3 Mandag 26.02.2024 19:00-20:40 Frederiksværk Bibliotek Karina Nysteen
Se alle Se færre
Underviser

Karina Nysteen

Karina Nysteen er cand. mag. i fransk og spansk fra Københavns Universitet med speciale i moderne litteratur og har mange års undervisningserfaring.

En kursist fortæller om Karinas undervisning: “Vi lærer noget nyt hver gang i et både fagligt og hyggeligt miljø. Karina er en engageret og levende underviser, der gerne deler sin glæde og passion for det franske. Hun er god til at tilpasse niveauet i en dynamisk undervisning med god inspiration, kreativitet og humor.”

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om Karinas franskhold, er du velkommen til at kontakte Karina på tlf.nr. 51 90 07 17 eller e-mail: k.nysteen@gmail.com