Vil du lære at mestre kunsten at tilberede lækre fiskeretter og skaldyrsdelikatesser? Deltag i vores spændende fisk- og skaldyrsaften og fordyb dig i en verden af friske og smagfulde lækkerier fra havet.
Kurset er perfekt til både nybegyndere og dem med mere erfaring i køkkenet. Vores dygtige kok sammensætter en spændende menu efter sæson og råvarer. I løbet af aftenen vil du blive introduceret til en række teknikker og smagsoplevelser, der vil give dig masser af inspiration og teknik til dine fiskeretter og skaldyrsanretninger.
Vi forbereder i grupper til den helt store fiske- og skaldyrsbuffet. Der arbejdes i teams, og hver gruppe tilbereder individuelle retter til den samlede buffet. Undervejs får du tips til korrekt rensning og forberedelse og grundlæggende tilberedningsmetoder, som fremhæver de naturlige smage af fisk og skaldyr. Det bliver en superhyggelig og lærerig aften, som vi selvfølgelig afslutter med en hyggelig middag, hvor vi nyder maden fra buffeten i fællesskab.
Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, filtreringskniv og forklæde.
Råvarer er inkl. i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 22.05.2025 | 17:00-21:00 | KBH V, Humletorvet | Paw Nielsen |
Uddannelse: Jeg har tidligere været restaurantchef og har udover at uddanne mig til kok også taget den professionelle øluddannelse som kellner (øl-sommelier). Jeg har desuden taget gastronomuddannelsen som kok på Hotel- og restaurantskolen 2009, mens min kellneruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen er fra 2015.
Andre faglige kvalifikationer: I 2019 var jeg tv-kok på DRs program "Gamle mænd i nye forklæder". Jeg har arbejdet som tjener, sommelier, kok og restaurantchef 2006-2015, og jeg har selv drevet en restaurant 2009-2015.
Undervisningserfaring: Siden 2015 har jeg afholdt madkurser, ølsmagninger og ølforedrag for virksomheder og private, og jeg har desuden undervist i madteater for børn i 2015. Derudover underviser jeg i madlavning på FOFs kokkeskole for børn og unge i skolernes ferier.
Er du nysgerrig på Paws traditionelle retter? Se opskriften på farserede porrer her.
Læs mere om Paw Nielsen her