Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Skab flow i din kreativitet med teknikker fra yoga og japansk tusch tegning.
Vi starter dagene med blid og nærende yoga, der vækker kroppen og nærværet. Du vil blive introduceret for meditation i sammenspil med tegneøvelser, der har til formål at styrke din intuition og det kreative flow. Vi skal lave pensler af naturmaterialer, som du skal bruge, når vi tegner med flydende tusch på forskellige typer papir. Vi skal ikke tegne konkrete motiver, men i stedet undersøger hvordan krop, pensel og papir spiller sammen.
Du vil gå fra kurset med håndgribelige yoga-, meditation- og tegneøvelser, som du kan anvende i din hverdag såvel som i din kreative praksis. Du behøver ikke at have nogen tegnefærdigheder, da kurset er for alle, der interesserer sig for koblingen mellem kreativitet og kropsbevidsthed.
Dag 1
10:00-10:30 Introduktion
10:30-11:15 Blid og nærende yoga - kom ind i kroppen, mærk dig selv og nærværet
11:15-12:00 Lave pensler
12:00-12:30 Frokost
12:30-14:30 Tegneøvelser - bro mellem visuel udfoldelse, krop og vejrtrækning
14:45-15:00 Opsummering
Dag 2
10:00-10:45 Blid og nærende yoga - kom ind i kroppen, mærk dig selv og nærværet
10:45-12:00 Repetition af tegneøvelser
12:00-12:30 Frokost
12:30-14:30 Tegneøvelser – bro mellem visuel udfoldelse, krop og vejrtrækning.
14:30-15:00 Afslutning med Hanko stempel ceremoni
Deltager medbringer: Frokost, blyant, yogamåtte, tæppe, tøj du kan bevæge dig i til yogaen og tøj, som tåler, at der evt. kommer tusch på.
Undervisere
Mette Grøngaard, kunstner, designer og yogalærer. Mette arbejder til daglig med maleri, tegning og rumlige installationer. I hendes kunstneriske virke undersøger hun, hvordan kunsten, både som praksis og som oplevelse, kan skabe rum for nuet. Mette er uddannet grafisk designer fra Designskolen Kolding og Ècole de Communication Visuelle i Paris samt yogalærer fra Prana Yoga Shala. www.grongaard.com / @mette_grongaard
Marie Frøhlich er uddannet grafisk designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis, Designskole og yogalærer fra Prana Yoga Shala. Hun arbejder til daglig med papir marmorering og papirrelaterede projekter og har en stor kærlighed for Japan, hvor hun både har studeret og arbejdet med produktion af håndlavet papir og lært den japanske marmorering teknik Suminagashi. www.otakistudio.com / @otakistudio