Lav din egen skitsebog til dine kunstneriske projekter, og lær hvordan du kan bruge dine skitser aktivt i dit kreative virke.
Du stifter bekendtskab med udvalgte teknikker indenfor bogbinderfaget, som du bliver guidet igennem af underviseren, og ender med en helt personlig bog som du selvfølgelig kan bruge til hvad du vil. Undervejs vil vi tale om skitseteknikker og idéer til dekoration og illustration.
Ind imellem de forskellige trin i processen arbejder vi med at lave eget papir til omslag og lignende. Det bliver en weekend med sjove eksperimenter og et smukt anvendeligt slutprodukt. (Materialeudgift på 250,- kr. inkluderet i prisen.)