Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Trine Christensen FOF hero

Kvindsmod – forfattertalk om mod, tvivl og håb

Mød tidligere generalsekretær for Amnesty International Trine Christensen til et inspirerende foredrag om tilblivelsen af bogen »Kvindsmod«, og om stærke samtaler med de syv kvinder, som ligger til grund for bogen. Med et fokus på ikke bare deres meritter, men på hvordan de har fundet og bevarer deres kvindsmod, giver foredraget også et indblik i de overvejelser og de strategier, som disse modige kvinder har fundet undervejs.

Forestil dig f.eks. at måtte flytte tolv gange på tre år. Forestil dig, at maskerede mænd trænger ind i dit hus for at myrde dig. Forestil dig, at du bliver tvunget til at flygte fra dit hjemland. Forestil dig, at din regering stempler dig som terrorist og vil dræbe dig på åben gade. Alt sammen på grund af dit køn, seksuelle identitet, eller fordi du nægter at tie.

Det er den virkelighed, som de syv kvinder lever i, og det er de historier, som Trine Christensen fortæller i bogen.

Trine Christensens Kvindsmod
Trine Christensens bog »Kvindsmod« udkom i 2024.

De syv kvinder er almindelige husmødre, skolepiger og journalister. Deres portrætter er ikke heltefortællinger, men historier om ægte mennesker, der møder tvivl, frygt og modstand, men som finder deres egen stemme og står ved den. Derved er de også med til at ændre vores verden til det bedre.

Kvindsmod er noget vi alle har brug for – og noget vi alle kan finde, fremme og støtte.

Trine Christensen

Om Trine Christensen

Trine Christenssen (født 1971) er tidligere generalsekretær for Amnesty International Danmark og forfatter til bogen »Kvindsmod«.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 19:00-21:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Trine Christensen

Trine Christensen