Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Kursus i webdesign for børn og unge

Webdesign – fra 12 år – sommerferie

Er du interesseret i webdesign, og tænker du nogensinde over, hvordan hjemmesider fungerer? Så har vi en lærerig og hyggelig sommerferieaktivitet, hvor du kan møde andre jævnaldrende med samme interesse.

Hvis du ønsker at udvikle din egen hjemmeside helt fra bunden, er denne workshop perfekt for dig. Vi starter med at gennemgå det basale og bygger derefter langsomt op, så vi visuelt kan se vores hjemmesider tage form og få deres eget unikke udtryk. Hjemmesider kan være sjove, spændende, lærerige, sociale og meget mere.

På workshoppen vil vi eksperimentere med nogle af de teknikker, som man kan bruge til at skabe sit eget indhold. Vi vil bygge vores side op i HTML, som bestemmer det indholdsmæssige, og CSS, som giver siden et unikt visuelt udtryk. Vi vil bruge editoren Brackets (brackets.io), som passer til alle styresystemer.

Glæd dig til at lege og blive fortrolig med en meget kreativ udtryksform i din sommerferie.

Medbring

Egen bærbar computer (som man er fortrolig med) og høretelefoner.

Evt. lidt snack, madpakke og drikkevarer.

Værd at vide

Kurset er for børn uden voksne. Tilmelding skal ske i barnets navn.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.07.2024 10:00-14:00 KBH K, Nørregade Atle M.G. Winther
2 Tirsdag 02.07.2024 10:00-14:00 KBH K, Nørregade Atle M.G. Winther
Atle Winther underviser hos FOF København
Underviser

Atle M.G. Winther

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 2016 fra folkeskole- til universitetsniveau, heriblandt Coding Pirates, Coding Class CPH, Rygaards Internationale Skole, Gifted Children, Syddansk Universitet og har været vidt omkring som gæstelærer på folkeskoler. Sideløbende med min undervisning kører jeg også workshops i foreningen Gifted Children. Derudover er jeg fast tilknyttet som underviser på Søstjerneskolen og Højer Design Efterskole. Jeg synes den fedeste gruppe at undervise er børn og unge, fordi de er så nysgerrige og ivrige efter at lære stoffet at kende. Jeg ser først og fremmest programmering som et kreativt fag, hvor man kan udfolde sig og dykke ned i sine koder, mens man har det sjovt med det.

Andre faglige kvalifikationer: Selvstændig - her fra har jeg masser af erfaring med mig i bagagen, indenfor bl.a. iværksætteri, innovation og projektledelse. Jeg har undervist og arbejdet med en bred vifte af programmeringssprog.