Skip to content
Programmering for børn og unge hos FOF København

Programmering i Python – voksne og børn 9-15 år – efterårsferie

Tag mor, far eller bedsteforældre med på kursus og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen i efterårsferien.

Over to dage skal vi prøve kræfter med programmering i Python. Både barn og voksen deltager aktivt i undervisningen, og holdet er for alle. På dette kursus kommer vi til at stifte bekendtskab med Python, et af verdens mest benyttede programmeringssprog. Det er hurtigt og relativt nemt at gå til, og vi kommer i løbet af workshoppen til at få en fin grundforståelse for Python.Vi vil gå fra det allermest basale til at bygge flotte grafisk mønstre op i Python.

Undervejs kommer I også til at stifte bekendtskab med lidt sjov spilprogrammering, hvor vi laver små spil som bl.a. yatzee og quizzer. Og så har vi det sjovt!

Medbring

Egen bærbar computer (ikke Chromebook) og høretelefoner. Det er en fordel, at benytte en computer, man er fortrolig med. Evt. lidt snacks, madpakke og drikkevarer.

Værd at vide

Prisen dækker én voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 19.10.2024 10:00-14:00 KBH K, Nørregade Ronny Skjold Mikkelsen
2 Søndag 20.10.2024 10:00-14:00 KBH K, Nørregade Ronny Skjold Mikkelsen
Underviser

Ronny Skjold Mikkelsen

Uddannelse: Jeg er uddannet Game Designer ved IT Universitetet i København med speciale i, hvordan lyd i computerspil påvirker spillerens 'Game Feel'. Derudover har jeg en professionsbachelor i medie- og sonokommunikation fra Sonic College.

Andre faglige kvalifikationer: Lige siden jeg var teenager, har jeg bekæmpet drager i Dungons & Dragons og rullet alverdens terninger i så mange brætspil, som jeg kunne få fingrene i (jeg ejer selv ca. 100). Jeg har også boet i USA i omtrent 20 år, hvor jeg var musiker og lyddesigner. Der blev jeg også uddannet guitarist ved Musicians Institute i Hollywood og Sound Engineer ved SAE Institute i Los Angeles.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist på professionsbachelor- og kandidatniveau på skoler i både Los Angeles, København, Haderslev og Kolding. I samarbejde med professor Miguel Sicart, leder af Center for Digital Play ved IT-Universitetet i København, har jeg været medunderviser ved Coding Pirates ITU. Her har jeg arbejdet med at gøre kodning tilgængeligt og sjovt for børn og unge gennem programmering i Scratch, P5.js og C#.

Andet: I min undervisning lægger jeg vægt på at tilpasse det faglige indhold til den enkelte elevs behov og niveau. Jeg lægger særlig vægt på at forklare komplekse emner på en forståelig og diversitetsbevidst måde. Mit mål er at hjælpe eleverne, uanset deres udgangspunkt, med at udforske deres kreativitet gennem kodning og spiludvikling.