Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen.
Er du også vild med flødeboller og vil du prøve at lave dem helt fra bunden?
På kurset skal vi lave lækre hjemmelavede flødeboller med luftig skum og fokus på den gode smag. Vores dygtige underviser viser, hvordan man får lavet fyldet og overtrækker fyldet med den flydende chokolade, så det bliver til en lækker og velsmagende flødebolle.
Vores dygtige underviser viser, hvordan man overtrækker fyldet, så det bliver til en lækker og velsmagende flødebolle.
Det bliver hyggeligt og sjovt, og de flødeboller, I laver på kurset, får I naturligvis med hjem.
Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlige hjemmelavede flødeboller.
Drikkevarer, viskestykker, forklæde, karklude og en opbevaringsbøtter/dåse til flødebollerne. Og evt. en lille snack/madpakke – der serveres ikke mad under kurset.
Råvarer er inkluderet i prisen, og prisen dækker en voksen og et barn.
Ved tilmelding notér barnet navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 16.01.2025 | 16:30-19:55 | KBH V, Humletorvet | Nicolaj Wium |
Uddannelse: Civilingeniør i kemi
Undervisningserfaring: Jeg har undervist i at lave fyldt chokolade siden 2010, undervist i "Kyndig Biavler" siden 2005 og i begynderkurser i biavl siden 2016.
Andre faglige kvalifikationer: Har skrevet mange artikler til Tidsskrift for Biavl. Derudover blev jeg danmarksmester i fyldt chokolade i 1999.
Andet: Jeg har siden 2003 haft ca. 50 bistader i Nordsjælland, hvor jeg også er bi-inspektør. I 1997 startede jeg med at lave chokolade, og jeg har været Danmarksmester i fyldt chokolade og deltaget i internationale konkurrencer. Jeg sælger mine produkter på Torvet i Helsingør hver lørdag formiddag kl. 8.00-15.00. Desuden sælger jeg produkterne hos Brugsen i Hornbæk, Brødsnedkeren i Humlebæk, Strandvejsristeriet på Kronborg, på museet Munkeruphus i Dronningmølle samt eksporterer i mindre grad.