Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen med fokus på julens bagværk. Børn elsker at bage, og på kurset skal vi bage sprøde klassiske småkager, pebernødder og andre spændende kager – alt sammen med fokus på jul.
Undervejs får I tips til, hvordan brød og kager bliver velsmagende og lækre, når I skal gentage det derhjemme efterfølgende.
Der er fokus på de gode råvarer og ikke mindst den gode julestemning.
Drikkevarer, viskestykker, karklud og 2-3 opbevaringsbøtter/frostposer til bagværk. Der serveres ikke mad under kurset, så medbring evt. en lille madpakke, hvis I ikke har spist hjemmefra.
Råvarer er inkluderet i prisen. Prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding notér barnet navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 08.12.2024 | 10:00-14:10 | KBH V, Humletorvet | Glika Koutina |
Uddannelse: Jeg er uddannet lærer og fødevareteknolog, og jeg har erfaring som mad-underviser på forskellige uddannelsessteder.
Andre faglige kvalifikationer: Som underviser brænder jeg for madlavning, og jeg vil gerne formidle det videre til både voksne og børn. Når man laver mad med andre og især med familie stiger nydelsen og kreativiteten, og der bliver skabt et bånd. Jeg håber, at FOF Københavns køkken kan være et sted, hvor der er plads til at lykkes med dette mål.
Undervisningserfaring: Som underviser brænder jeg for undervisning og mad, og jeg vil gerne dele min kærlighed og ekspertise med dig! Jeg har primært undervist børn og unge i madkundskab, og i øjeblikket arbejder jeg som lærer på en friskole.