Vi skåner miljøet og udgiver ikke længere et trykt katalog.
Læs mere her.Vi skåner miljøet og udgiver ikke længere et trykt katalog.
Læs mere her.Til dette efterårsferiekursus, beskæftiger vi os med de basale manuelle teknikker som blænde og lukkertid, samt med hvordan man ved at beherske simpel teknik kan få et mere personligt udtryk i sine billeder.
Med udgangspunkt i kunst- og dokumentarfotografiet undersøger vi billedernes æstetik, og du får stillet opgaver som med inspiration i kunstfotografiet er krydret med små tekniske benspænd.
Kurset har på den måde både et fokus på teknik og indhold. Formålet er at gøre teknikken lettere tilgængelig og til noget som til sidst "bare" sidder på rygraden, så du kan koncentrere dig om det vigtigste, når du fotograferer – nemlig at se dit motiv!
Kurset veksler mellem oplæg, udfordrende opgaver med indlagte benspænd, feedback, individuelle samtaler og gruppediskussioner.
Der er fokus på simpel teknik, men kurset kan også følges, hvis du kan den basale teknik og gerne vil inspireres til at fotografere mere kunstnerisk.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 14.10.2024 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Lisbeth Johansen |
2 | Tirsdag 15.10.2024 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Lisbeth Johansen |
3 | Onsdag 16.10.2024 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Lisbeth Johansen |
4 | Torsdag 17.10.2024 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Lisbeth Johansen |
5 | Fredag 18.10.2024 | 10:00-15:00 | KBH K, Rosenborggade | Lisbeth Johansen |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er uddannet fotograf fra Fatamorgana; Danmarks fotografiske Billedkunstskole samt cand. mag. i visuel kultur uddannet fra Københavns universitet, med specialisering i fotografi og fotobøger.
Andre faglige kvalifikationer: Som freelancefotograf løser jeg opgaver for magasiner, kulturinstitutioner o.lign., her er mine forcer i særlig grad portræt og reportage. Jeg er i mit kunstneriske virke interesseret i identitet, den personlige fortælling, og det der binder os sammen, og gør os til dem vi er. Jeg har rødder i dokumentarfotografiet, men arbejder nu mest med fotografiet i mere eksperimenterende form. Jeg er i den forbindelse interesseret i fotografiets materialitet, herunder hvordan fotografiet som medie i forskellige kombinationsformer og også i kombination med tekst, kan bruges til at transformere og formidle følelser.
Andet: Udvalgte udstillinger: Portræt Nu 2011, Copenhagen Photofestival 2012, Kunstnernes efterårsudstilling 2015, HD Photosalon 2016, Landskrona Photofestival, Family Matters NW Gallery 2018, Ung Dansk Fotografi 2018, Fotografisk center. Derudover har jeg modtaget af Brygger J.C. Jacobsens portrætpris i 2011, og jeg har udgivet bogen »The picture of the yellow sun«.