Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København

Tufting/smyrna med danella-nål

Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København
Eksempler bl.a. på underviser- og kursistarbejder.

At sidde med sine garnrester og tufte små vægbilledtæpper eller tæpper til gulvet er blevet det helt store hit. Derfor tilbyder vi et begynderkursus, så du kan lære, hvordan du kommer i gang med at bruge en danella-nål, samt hvordan du færdigmonterer dit arbejde.

Når du har lært teknikken, kan du lave fine billedtæpper, hvor du giver den gas med farver og mønstre – og samtidig får du måske brugt garnresterne fra strikkekurven.

Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København
Eksempler bl.a. på underviser- og kursistarbejder.

Det er en hyggelig lille syssel, som ikke fylder meget i hjemmet. Du skal bruge den særlige danella-nål, der kan købes på kurset, og garnrester i alle mulige tykkelser og farver (garntykkelse dog højst svarende til pinde nr. 4), noget stof til at tufte på samt en ramme.

Gå gerne på opdagelse på f.eks. Pinterest eller Instagram og se, hvilke muligheder du har med denne sjove teknik, som har fået en renæssance i disse år.

Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København
Eksempler bl.a. på underviser- og kursistarbejder.

Kurset er også en oplagt gaveidé til den kreative veninde, nabo eller kollega.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til underviser med spørgsmål vedr. kurset.

Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København Lær at tufte med underviser Gitte Elbæk hos FOF København
Eksempler bl.a. på underviser- og kursistarbejder.

Information

  • Dato 02.11.2024-02.11.2024
  • Adresse Byens Hus
    Hellerupvej 24
    2900 Hellerup
  • Lokale Laboratoriet, 3.sal
  • Bemærkninger Materialeudgifter: Underviser medbringer alle materialer, og de kan købes på kurset. Et begyndersæt koster ca. 225 kr. (stof, træramme, garn, latex til montering). Du har mulighed for at prøve danella-nåle, som kan købes af underviser for ca. 560 kr. Medbring evt. selv garnrester.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 02.11.2024 11:00-15:00 Byens Hus Gitte Elbæk
Underviser

Gitte Elbæk

Uddannelse: Jeg er uddannet håndarbejdslærer i 1983 fra håndarbejdsseminariet i Kerteminde.

Undervisningserfaring: Jeg har været efterskolelærer i 38 skønne år, hvor jeg bl.a. har undervist i dansk, tysk og kreative håndarbejdsfag.

Andet: Lige siden jeg var barn, har det været en drøm at komme i gang med at tufte. Min far lavede små gulvtæpper af garnrester med en Danella-nål, også kaldet Smyrna-nål. Jeg arvede hans nål, og nu er den kommet frem i lyset. Samtidig er netop dette håndværk ovenikøbet blevet meget populært blandt både unge og ældre.