Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Underviser til hjerte-/kredsløbstræning i Gentofte

FOF København og Nordsjælland søger underviser til hjerte-/kredsløbstræning i Gentofte

Har du en uddannelse som fysioterapeut eller anden relevant baggrund, og har du lyst til at overtage undervisningen på et hold med hjerte-/kredsløbstræning? Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København og Nordsjælland.

Vi søger en underviser til et efterårshold med hjerte-/kredsløbstræning på Gentofte Hospital, som afholdes mandage kl. 17.30-19.00. Holdet har sæsonstart den 1. september eller efter aftale. Undervisningen foregår i fysioterapiens lokaler på Gentofte Hospital, hvor der både er maskiner og træningsudstyr. Det er et lille hold på max. 8 deltagere, hvoraf de fleste af deltagerne har gået på holdet i flere sæsoner.

Hver mødegang er 2 lektioner og lønnen er pt. 320,32 kr. pr. lektion plus 12,5 % feriepenge.

Ansøgning og kontakt

For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Lene Iversen på liv@fof-kn.dk med nogle ord om dig selv og et CV. Du er også velkommen til at ringe på 5455 9760, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist

10. august 2025, men vi kigger løbende på ansøgninger.