Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

M4 Sydhavn – på spektakulær kunstrejse under jorden!

Med den nye metro M4 fra hovedbanegården til det gamle Sydhavn står København nu med 44 stationer og næsten 50 km metro.

De fem nye stationer er som noget nyt blevet skabt i samarbejde med fem anerkendte samtidskunstnere, hvorved metroen endelig byder rigtig kunst indenfor på rejsen under jorden. Med mere end én million passagerer pr. år pr. station vil disse kunstinstallationer med andre ord blive set af flere mennesker end værker udstillet på de allerstørste museer.

 
Til venstre: Mozarts Plads. Til højre: København Syd. Foto: Metroselskabet.

Det vigtigste er måske nok, at der nu er skabt direkte forbindelse mellem Indre By og det oversete bykvarter i det gamle Sydhavn, som i et århundrede tålmodigt har ventet på at blive forbundet med moderbyens puls.

Vi mødes i hallen under uret på Hovedbanegården, hvorefter vi stopper ved alle fem stationer ud mod København Syd. Vi ser på såvel kunstinstallationer som på byrummene ovenfor.

Værd at vide

Tilgængelighed: Turen er egnet til alle. Husk selv at sørge for billet til metroen.

Mødested: Under uret i hallen på Københavns Hovedbanegård.

Slutsted: Metrostationen København Syd.

Foto: Sluseholmen. Metroselskabet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.06.2024 16:00-18:15 Københavns Hovedbanegård Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.