Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Sanketure hos FOF København

Sanketur på Amager Fælled

Tag familien med på en hyggelig og lærerig sanketur og oplev en af Københavns kendte naturperler.

Amager Fælled er (stadig) et sjældent uberørt stykke natur kun en halv time væk fra Københavns centrum. På de grønne enge og i de høje krat kan man blandt andet finde peberrod, vild gulerod, havtorn, brombær, strandkarse, humle, hyldebær, merian (vild oregano) og meget andet. 

Mens vi går, fortælles der om de forskellige urter, hvordan de genkendes, om giftige forvekslingsmuligheder, og om hvordan man bruger de vilde urter i køkkenet.

Der fortælles desuden generelt om indsamling, om regler og om sikkerhed, og der gives tips til, hvordan man bliver bedre til at finde vild mad i naturen.

Medbring

Medbring kurv, urtekniv, handsker og beholdere til indsamling.

Værd at vide

Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning.

Information

  • Dato 24.08.2024-24.08.2024
  • Adresse Metrostation Sundby
    Ørestads Boulevard 25
    2300 København S
  • Lokale Østsiden - neden for stationen
  • Bemærkninger BEMÆRK: for tilmelding til børnepris venligst kontakt os på 4596 0100 eller hej@fofkbh.dk. Vi beklager ulejligheden. Medbring urtekniv/saks, havehandsker, evt. graveske, og kurv eller beholdere til indsamling. Vi går en del rundt, så en vogn til børn med trætte ben kan være en god idé. Husk også drikkevand og praktisk fodtøj. Turen gennemføres uanset vejret.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 24.08.2024 11:00-14:00 Metrostation Sundby Johannes Ruggaard
Johannes Ruggaard
Underviser

Johannes Ruggaard

Uddannelse: Jeg er en selvlært, vild mad-nørd, som også har en bachelor i historie og en master i internationale studier.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet meget med mad og bæredygtighed, og jeg har også erfaring som kok.

Undervisningserfaring: Jeg afholder masser af sanketure og workshops i vild vin, vild chai latte og vilde, plantebaserede oste.