Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

Sanketur ved Vaserne i Holte

Tag familien med på en hyggelig og lærerig sanketur ved Vaserne i Holte med biolog og vild mad-ekspert Klara Rask. Naturen i Danmark bugner med vild mad med stor diversitet og spændende smage, som bare venter på at blive udforsket.

Området ved bredden af Furesøen kaldes for Vaserne og er et nærmest urskovsagtigt område med mange småsøer og forskellige naturtyper. Ordet vase betyder en vej bygget af grene over et sumpet område. Her kan man blandt andet finde engkarse, vandmynte og skovmærke. Mens vi går, fortælles der om de forskellige urter, hvordan de genkendes, om giftige forvekslingsmuligheder, og om hvordan man kan bruge de vilde urter i køkkenet.

Medbring

Medbring kurv, urtekniv, handsker og beholdere til indsamling.

Værd at vide

Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning.

Information

  • Dato 26.05.2024-26.05.2024
  • Adresse Solbakken
    Rønnebærvej 98B
    2840 Holte
  • Lokale på hjørnet
  • Bemærkninger BEMÆRK: for tilmelding til børnepris venligst kontakt os på 4596 0100 eller hej@fofkbh.dk. Vi beklager ulejligheden. Medbring urtekniv/saks, havehandsker, evt. graveske, og kurv eller beholdere til indsamling. Vi går en del rundt, så en vogn til børn med trætte ben kan være en god idé. Husk også drikkevand og praktisk fodtøj. Turen gennemføres uanset vejret.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 26.05.2024 14:00-17:00 Solbakken Klara Rask
Underviser

Klara Rask

Uddannelse: Kandidatgrad i biologi med speciale i økologi (botanik)

Andre faglige kvalifikationer: Vild mad, spiselige urter, svampe, natur, gastronomi.

Undervisningserfaring: Klara har siden 2017 haft sin egen virksomhed, Vilde Råvarer, hvor hun afholder kurser og leverer vilde urter og svampe til restauranter. Hun har desuden undervist i vild mad på Hotel- og Restaurantskolen i København og giver jævnligt gode råd om sankning i radio og aviser.

Andet: Klara har en meget stor passion for natur og mad, og gør en dyd ud af at lave inspirerende kurser med stor faglighed og praktisk læring. Hendes faglige baggrund i biologi gør, at du kan føle dig helt tryg ved at tage med Klara ud i den spiselige natur.