De syv dyder og de syv dødssynder

Ved cand.theol. Martin Herbst

Hvad åbner dørene til det gode liv og samfund? Hvad blokerer eller ødelægger det gode liv og samfund? Det har historiens største tænkere funderet over fra civilisationens vugge. Svaret på det første spørgsmål aflejrede sig i traditionen om de syv dyder – bestående af de fire græske kardinaldyder: Mådehold, mod, retfærdighed og klogskab samt de tre såkaldte teologiske dyder: Tro, håb og kærlighed. Svaret på det andet spørgsmål aflejrede sig i traditionen om de syv dødssynder: Liderlighed, fråseri, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod.

  
1. »Judit redder det jødiske folk fra udslettelse ved at dræbe hærføreren Holofernes i hans soveværelse« af Artemisia Gentileschi, 1614-20. Uffizi, Firenze. 2. »Penelopeia modstår bejlernes tilbud med mod, styrke og snilde, der ikke står tilbage for Odysseus’ ditto« af John William Waterhouse, 1912. Aberdeen Art Gallery & Museums Collections, Aberdeen.

Mere end noget andet etisk eller moralsk system har læren om de syv dyder og de syv dødssynder været formativ for det vestlige menneskes dannelse, kultur og selvforståelse, og der findes næppe den tænker af format, der ikke har forholdt sig til dyderne og dødssyndernes tematikker. Traditionen om de syv dyder og de syv dødssynder er således et fascinerende prisme til at forstå europæisk idé- og åndshistorie med indsigter om tilværelsens grundudfordringer, der er forbavsende aktuelle for nutidsmennesket.